I Demokratiets Favn

  

 

Demokrati (græsk: δημοκρατία, kommer af δήμος, démos, der betyder folk og κρατος, krátos, der betyder styre og herredømme).

Altså – folkestyre. Et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. Det lyder umiddelbart simpelt, men der opstår hurtigt uenighed når det skal defineres hvad såvel folket som magt betyder. Og ikke mindst hvilke forudsætninger, der er nødvendige, for at demokratiet skal kunne fungere efter sin hensigt. KILDE: www.da.wikipedia.org/wiki/Demokrati 

 

  

 KMS7066

Historien om Sokrates’ død

I Athen, der ofte kaldes demokratiets vugge, blev denne styreform indført i 403 f.kr, og allerede her havde man en særlig defintion af folket. På dette tidspunkt bestod denne gruppe nemlig kun af frie mænd over 20 år, dvs. alle der ikke var slaver, kvinder eller fremmede statsborgere, havde ret til at deltage i demokratiet. 

Få år efter demokratiet blev indført, blev Sokrates dømt til at drikke den dødelige skarntydesaft  – anklaget for at forføre ungdommen via dialog og samtale. Historien fortæller at mange på Sokrates’ tid var trætte af at alle eksistentielle spørgsmål blev besvaret via myterne, og derfor blev der åbnet en række skoler, hvor velhavende, mod betaling naturligvis, kunne blive undervist i blandt andet retorik. Disse skoler stod sofisterne for. De underviste ikke for at viderebringe særlige værdier, men havde udelukkende det formål at lære eleverne at argumentere for eget synspunkt. 

Sokrates er på sin vis modsætningen hertil. Han tog sig nemlig ikke betalt for sin undervisning, men gik tværtimod barfodet på gaden og diskuterede med alle der ønskede det og udviste glæde ved samtalen og dialogen som helhed. Sokrates troede på at svarene på fx hvad godhed, sandhed og retfærdighed er, kunne findes gennem dialog, debat og oplysning, hvilket betød at visdom dermed ikke var afhængig af fx indkomst og køn. 

Derfor blev Sokrates’ mange spørgsmål tolket som undergravende for demokratiet og han endte som nævnt med at blive dømt til døden for at forføre ungdommen og være samfundsopstyrter. 

På dette billede fra 1787, malet af Jean Francois Pierre Peyron, er hans død foreviget. Du kan finde billede på SMK, hvor det forøvrigt kan downloades frit i høj opløsning. Det er jo også en form for demokrati.  

  

Henter afspiller …

 

 

Ej, spiser du de røgede sild med sukker?! Debat og nysgerrighed er demokratiets hjørnesten. Uagtet om navnet er Sonja eller Sokrates. Her bliver et af de helt afgørende emner på Bornholm diskuteret. 

   

Og Grundloven. Den kommer vi naturligvis ikke udenom, når vi taler om demokrati. Danmarks Riges Grundlov, der normalt betragtes som højeste lovgivning i Danmark. Siden Frederik 7. underskrev den d. 5. juni 1849, er den blevet ændret 3 gange og udgør, sammen med Kongeloven og Tronfølgeloven, de centrale dele af den danske forfatning. Den fejres mange steder med en fridag, og er som en af de få dage skrevet ind i lukkeloven. 

 

Grundloven 1849

I 1849 etableres Grundloven, og med ekstra svung og krummelurer på versalerne ændrer Danmark styreform fra enevælde til konstitutionelt monarki. 

Samtidig stiger valgretsalderen fra 25 til 30 år, men stadig har kun få valgret – helt præcist 15% af befolkningen over 30 år. En lang lang rækker F’er var nemlig udelukket: Fruentimmere, folkehold, fattige, forbrydere, fremmede og fjollede. 

 

5704208872_687dd7c094_z

I 1866 blev Grundloven ændret i konservativ retning, bl.a. ved, at 12 af Landstingets 66 medlemmer ikke længere skulle være folkevalgte, men udpeges af regeringen.

Desuden gav den reviderede grundlov regeringen mulighed for at udstede love, hvis den fik brug for det på tidspunkter, hvor Rigsdagen ikke selv kunne lovgive, fordi den ikke var samlet. Der var intet krav om, at sådanne provisoriske love efterfølgende skulle godkendes. Da regeringen samtidig fik mulighed for, ikke alene at opløse Rigsdagen og udskrive nyvalg, men også at udsætte dens møder i op til 2 måneder, rummede Grundloven af 1866 en formel mulighed for at bringe landet på borgerkrigens rand.

 

 

Grundloven anno 1915

Det er 1915 og grundlovsændringen betyder at kvinder og tjenestefolk uden egen husstand får stemmeret. 

Dog træder Grundloven først i kraft i 1918 med afslutningen af 1. verdenskrig, da man ønskede at undgå en valgkamp under krigen.

grundloven 1956

Den sidste grundlovsændring kom i 1953, hvor den kvindelige tronarvefølge blev indført. Frederik 9. havde nemlig tre døtre, men ingen sønner, så med den daværende grundlov skulle hans bror, Knud, altså arve tronen. Derfor ændringen med mulighed for at arve tronen som kvinde. Men altså – kun hvis den siddende regent ikke havde nogen sønner, vel at mærke. 

Dette blev forøvrigt ændret  i Tronfølgeloven ved en folkeafstemning i 2009. Først derefter er det den førstfødte der arver tronen. Uagtet køn. 

Og så bliver valgretsalderen sænket, så man nu kan stemme ved folketingsvalget allerede som 23-årig mod de 25 år man skulle være før. 

 

Retten til at have en stemme

Hvor begynder det demokratiske? I det politiske system, med den enkeltes ret til at lade sig repræsentere her? Nedefra? Eller handler det hele i virkeligheden om folkekrav og fællesskaber?

  

I denne lille video, fra Statens Arkiver, kan du høre om da folkeafsteminger foregik ved håndsoprækning på byens torv. En afstemningsform der naturligvis gav anledning til at folk blev truet til at stemme som magthavere syntes – fx for at beholde deres job. Afstemningserne blev først hemmelige i 1901. Men se videoen og bliv klogere på det hele. 

  

Henter afspiller …

Her kan du høre samfundsdebattøren Rune Lykkeberg fortælle historien om, hvordan det gik til, at halvdelen af Danmarks voksne befolkning fik medbestemmelse over deres samfund.

Danner Royal. Kvinderne fik stemmeret i 1915. Det begyndte helt sikkert i køkkenerne – og endte denne Grundlovsdag på Amalienborg Slotsplads, hvor Dansk Kvindesamfund arrangerede, at kvinder fra hele landet kom for at takke kongefamilien. Intet har siden været det samme.

Henter afspiller …

  

Diktatur & Demokrati

 

Demokratiet er til for at gøre de fleste glade

Henter afspiller …

Victor, Aske og Ida Maria om demokrati og diktatur – på besøg hos Sofie i Ramasjang-bussen.

Er diktaturet vejen frem?

Henter afspiller …

Voxpop med borgere og politikere: er et dansk diktatur en god idé? Dette var satiren, da TV-Byen åbnede i Gyngemosen i 1965, længe før de røde lejesvende.

Den Salomoniske Løsning

The Judgement of Solomon, About 1617

To prostituerede boede i samme hus og havde født på samme tid, og da et af børnene kort efter døde påstod begge kvinder at de var mor til det levende barn. Da Kong Salomon skulle dømme tog han et sværd for at kløve det levende barn så hver kvinde kunne få en halvdel. Ordren fremkaldte den ønskede reaktion. Den sande mor, gav afkald på sin halvdel af barnet i håbet om at redde dets liv, og Kong Salomon forstod nu, hvem der talte sandt. 

Kløgt og kompromiser. Den salomoniske løsning er også god i demokratiet – der er bare flere om at finde skulle den. Men dermed ikke færre følelser på spil.

 
    

20110215-152136-6

Året er 1948 og i Danmark hænger demokratiet sammen med opbygningen af et lighedsorienteret, demokratisk velfærdssamfund. Det er en velsmurt maskine, der drives frem ved fælles hjælp, med ret og med pligt. Med hvordan er i dag? Er vi sammen om det? Er politikken stadig en fælles arena? Og hvor ligger det nye demokratiske overskud? Selvom demokratiet opstod 400 f.kr. er det stadig under udvikling, og mange spørgsmål, der mangler at blive besvaret. 

 

“Louisiana. Georgia. Alabama. Texas. Mississippi. South Carolina. North Carolina […] 1960. Sporvognens forreste pladser er reserveret hvide passagerer, de bagerste sorte passagerer, negere, mulatter – farvede. Busstationens ventesal og restaurant for hvide – og for farvede. Restauranter med hovedindgang for hvide. Og sideindgang for farvede.”

Kom med en tur til 1960’ernes raceopdelte USA

Henter afspiller …

  

Afgiv din stemme, brug den – og få en fest..!

… det er i hvert fald hvad Jesper, Linda & Kim fra 1.A på Dagnæsskolen i Horsens i 1967 bliver lovet i forbindelse med elevrådet. 

Henter afspiller …

   

Og på Det Kongelige Bibliotek finder man samtlige valgprogrammer fra 1872 og frem til i dag. Alle partierne opfordrer vælgerne til at stemme og få indflydelse i det repræsentative demokrati. Men er et kryds nok!?

 

  

ko3-1943_001

sode49_001

so319431_001

so319463_001

enh_01_2013_01

 

Tillid og tilgængelighed

Demokratiet udvides og udfordres hele tiden med nye former og formater. Vi nævner i flæng: Folkemøde, statsministeren møder vælgerne på folkebiblioteket og tv-satire, for slet ikke at tale om de direkte transmissioner fra Folketingssalen. 

Her får du fem små fortællinger i rap –  altsammen et forsøg på at bringe de folkevalgte tættere på.

  

Henter afspiller …

Poul Schlüters såkaldte “gulvtæppetale” under tamil-sagen, der førte til Schlüter-regeringens fald tre år senere. Her kan du se TV-Aktuelts uddrag af dagens debat i Folketinget, med Schlüter og en meget træt Ninn.

Henter afspiller …

Statsminister Helle Thorning-Schmidt tager imod på Bibliotekshuset på Amager. 25 mennesker møder hun på tomandshånd, bl.a. skoleelev Senad Simonvic, der gerne vil vide hvad der mon skal til for at blive statsminister eller popsanger?

Henter afspiller …

I Danmark er politikerne tæt på. Tæskeholdets Jade-Laila interviewer her Uffe Ellemann-Jensen og slipper elegant afsted med at spørge, om han sover med sokkerne på?

Henter afspiller …

”Dit højreorienterede svin”. En ung Morten Messerschmidt besøger Mikael Bertelsen i De Uaktuelle Nyheder – og bliver som talsmand for en ny, kritisk medieforening tilbudt et alt andet end parlamentarisk instrument: linealen.

Henter afspiller …

Hver sommer udgør Bornholm nu scenen for Folkemødet – efter svensk forbillede et møde mellem folket og den politiske klasse. Her kan du se fire minutters høstakning fra solskinsøen, og filmen er fra 1911. Medieverden har ikke været den samme siden, heller ikke på Folkemødet.

 

 

 

Kampen i demokratiet handler om at tage debatten – heldigvis et andet scenarie end gudeslægternes kampe. Her har olympiske Zeus styrtet titanerne i underverdenen, og der er heller ingen særrettigheder for hverken kykloper og giganter. Maleriet er skabt af Cornelis Cornelisz van Haarlem i 1588-90, og selvfølgelig en del af samlingen på Statens Museum for Kunst

Titanernes Fald

  

Demokratiet ikke kun i Folketinget …

… det er også stærkt repræsenteret og levet udenfor Borgens tykke mure.

Henter afspiller …

Fx her i Thy-lejren i 1975, hvor man ”har talt med en masse mennesker, der har fået et ændret syn på tilværelsen”. Linjerne bliver trukket fra det parisiske studenteroprør, der mobiliserede arbejderne i 1968. 

Henter afspiller …

Og på burgerrestauranten, der er det nye sted i byen. Dybdepsykologen forklarer på rigsdansk at “De unge er deres egen autoritet her” Og fortsætter ufortrødent: “De får lov til at gøre som de vil her. De spiser uden kniv og gaffel”. 

Henter afspiller …

Eller LIGE uden for Folketingssalen på Christiansborg. Her har Fredsvagten stået hver eneste dag fra kl. 10-18 siden den socialdemokratiske regering besluttede sig for at hjælpe amerikanerne i krigen. Det var d. 19. oktober 2001.