Verdenskortet i 1914 viser et kæmpestort Østrig-Ungarn med Sarajevo lige under, og Rusland er nabo til Tyskland. Mens kolonierne ude i verden får brug for konkrete selvstændighedskampe, er man i Europa optaget af rettigheder, frigørelse og utopier på andre områder:

Køn og klasse, individ og masse, fornuft og følelse – der er masser af modsætninger og arenaer. Aldrig har så meget været i opbrud, aldrig har man kunnet så meget. Da krigen slutter i 1919, introducerer forfatteren Robert Musil begrebet ”mulighedssansen”, og kunsten eksperimenterer for at skabe ny mening.

 Forsorg og folkekøkkener   

Der var verdener mellem høj og lav. Fattigdommen i det voksende byproletariat skabte revolutionslyst, arbejderorganisering og social indignation. Og initiativer til forsorg.

Her fra folkekøkkenstormøde i 1918:

 De røde – Lenin og syndikalisterne

Her er syndikalisterne samlet på Grønttorvet samme dag som Stormen på Børsen i 1918. Du kan også høre syndikalistlederen Andreas Fritzner fortælle om begivenheden.

Kvinderettigheder

Lige ret for alle. Som i alle. Kvindesagsforkæmperne har organiseret sig i Dansk Kvindesamfund og har allerede opnået en del. I 1915 får kvinderne valgret, og her går de til kongen for at sige tak:

Temaet er omdrejningspunkt i spillefilmen ”Stemmeretsdamen” fra 1913, instrueret af Urban Gad. Asta Nielsen spiller hovedrollen – selv var hun både en kvindelig pioner i filmbranchen og stumfilmens absolutte diva.

Urban Gad er søn af Emma Gad, der opdrog det nye borgerskab i takt og tone.

Overklasse, borgerskab og arbejdere – i alle sociale lag handler kvinderettigheder nok om repræsentation og politik, men i høj grad også om krop. Syndikalisten Marie Nielsen og forfatter Thit Jensen kæmper for retten til abort. I en tid med uægte børn og social udstødelse.

Her Thit Jensen

Kvinder, køn og krop

Kvinden – så sensuel og så farlig. Her stumfilmklassikeren Afgrunden med Asta Nielsen:

Dansk sexpol

Denne utopiske bevægelse kom frem i 1930’erne og så orgasmen som værn mod fascisme. Jo Jacobsen var med – og allerede tidligere var hun med til at stifte Sex og Samfund. Hun arbejdede for seksualoplysning, for eksempel på melodien fra kendte børnesange!

Hør om det her:

Kunstnerne levede de nye identiteter og sensualiteter, her Herman Bang

Fremskridt og (krigs)maskiner

Første verdenskrig var et gennembrud for det industrielle og det rationelle. Det fascinerede - og løb løbsk.

Hvad var svaret?

Ikke Gud: Under første verdenskrig kæmpede sønderjyske Johannes Tjørnelund på tysk side. Han fortæller her:

Nationalsocialismens reaktion på alt det vilde - med nationalisme og Kinder, Kirche, Küche?

Det blev det utopiske svar for Frits Clausen. Her ses han i 1934 med sine fæller.

Kunsten ledte efter noget helt nyt. Georg Grosz karikerede Mellemkrigstidenes gullashbaroner og kastede en forvredet streg på knejper, køn og klasser. Duchamps lavede readymades, Bauhaus-skolen fusionerede kunst, teknologi og modernitet. Den russiske avantgarde konstruerede nye verdener. Surrealismen skar øjnene op for at se på ny, og Dadaismen begyndte forfra med ny og absurd betydning. Se det hele her:

Meget senere laver Tinguely absurde maskiner i den dadaistiske tradition. Krigsmaskiner og rationel industritænkning er blevet til legende, formålsløs form og bevægelse.

War is over if you want it.