Skole

Spillefilmen De Blaa Drenge, 1933. KILDE: DFI

Lyst til at lære: i 200 år har man haft ret og pligt til undervisning i Danmark. Det behøver ikke at foregå på skolebænken, men gør det næsten altid. Og hvad skal man så lære og hvordan? Det har der været mange bud på gennem tiden, og her kan du se det sort på hvidt eller med 70’er-brun hessianbaggrund.  Du har været der selv, er der måske nu – og dem i dit stamtræ har gået på centralskole, borgerdyd eller i den stråtækte. I Danmark er der en lang tradition for ikke alene at se på lærebogsstoffet, men også på læringsformer. Det er skolen for livet og til samfundslivet, også selvom skolen er en bygning for sig selv. Andre steder i verden lærer man noget, mens man henter vand eller går til ekstra engelsktimer fra man er fire – velkommen til skolens histoire gravet frem fra gemmerne.

 

 

 

I 1810 satte man eleverne til at lave skriveøvelser gennem opbyggelige sætninger, og forenede således det praktiske element med en åndelig udvikling.

Her er et eksempel fra Carolineskolen på Østerbro i København, hvor eleverne skulle skrive den opbyggelige sætning:

Træet falder ej altid for det første hug. Hvo der vil drive noget igennem må ej lade et forsøg være nok. 

Du kan se mange flere på Flickr og samtidig blive åndeligt opbygget.

Opbyggelige sætninger

Henter afspiller ...

 

 

Opbyggelighed var der også i den danske folkeskole anno 1950. Her ikke forklædt som skriveøvelser, men derimod uddannende skoleradio som DR har sendt fra radioens begyndelse. Der er ikke tale om radio for børn efter skoletid, men opbyggelige foredrag, der blev brugt direkte i undervisningen.

I Danmark er mange klasseværelser i dag udstyret med SmartBoards, dvs. interaktive tavler, der fungerer som store computere. Men selvom det er nyt med YouTube og Internet direkte i klasserummet, er det altså på ingen måde nyt at bringe massemedierne direkte ind i undervisningen som læringsmiddel.

Lyt med her, og bliv klogere – ikke blot på tidens medieforbrug, men også på hvorledes hjertet fungerer som en trykpumpe og ikke en sugepumpe. Tilsat autentisk knas. 

 
 

Hvis det stod til partiet Venstre skulle der ikke være mange Opbyggelige sætninger, om nogen overhovedet, da de i 1984 formulerede deres skole- og uddannelsespolitik i pamfletten Et liberalt syn på skole og uddannelse. 

Opvoksende generationer møder skolegangen og uddannelserne på et tidspunkt, hvor de er allermest modtagelige, og hvor deres forestillingsverden tager form og modnes. 

Derfor har totalitære regimer af forskellig observans altid søgt at udnytte undervisningen som et redskab til fremme af åndelig ensretning og underkastelse for centralmagten. 

Det er demokratiets vigtigste kendetegn, at skolen og uddannelserne ikke bruges til at fremme en bestemt ideologi. 

Ved at klikke på billedet kan du se hele programerklæringen, på Det Kongelige Bibliotek. 

 

 

 

 

Går dit barn i skole, spørger Socialdemokratiet retorisk i 1981, velvidende at skolepligten blev indført godt 170 år forinden, nemlig i 1814. Med spørgsmålet peger de på deres egen forståelse af begrebet skole, der placerer sig i skærende kontrast til Venstres paroler om folkeskolen som en objektivt, uddannende instans. 

Folkeskolen skal sikre, at alle børn får mulighed for at blive voksne, engagerede mennesker, der deltager i det demokratiske samfund. Folkeskolen skal bibringe børnene viden og kundskaber.

[...]

Derfor er skolens opgave også at opdrage børnene. 

Du kan læse hele pampletten hos Det Kongelige Bibliotek

 
 

Netop opdragelse har der sikkert være rigeligt af i denne skolestue, hvor lærerinden i 1884 klager sig over børnene med ordene  

Skagenbørnene er ikke meget flittige. Det kniber svært med af faa Lektierne lært til Gavns.

Forøvrigt har ungdommens dovenskab uomtvisteligt altid været et problem. Se blot dette citat af Sokrates, der døde år 399 f.kr. 

Jeg er meget bekymret for den unge generation.

Dagens ungdom er uopdragne, anstødelige, oprørske og dovne. De elsker luksus, men har afskyelige manerer. De viser afsky for autoriteter og mangler respekt for de ældre. De rejser sig ikke længere for de ældre, og de modsiger deres forældre. De snakker i voksnes nærvær, frådser når de spiser, og tyranniserer deres lærere.

Hvilke skrækkelige skabninger vil de ikke blive, når de vokser op? Jeg frygter for at måtte være afhængig af dem i fremtiden.

 

Anna Ancher - To småpiger får undervisning i syning. Ca. 1910

 

 

Anderledes ubesværede ser alle personerne på de fine kinesiske plakater ud. De er fra 1950-1883 – dog er de fleste udgivet under den kinesiske Kulturrevolution, 1968-1978.

Den røde farve, der går igen på alle billederne, er en stærk reference og en hyldest til det kommunistiske Kina.

Her har vi fundet tre plakater frem, der alle handler om det kinesiske barns flittige og lykkelige skolegang, der på mange måder står fint overfor Carolineskolens Opbyggelige sætninger, med titler som Det er godt at studere "Kangda" i underskolenStudér flittigt og gør fremskridt hver dag samt Vi respekterer og elsker vores lærerinde

Du kan få fornøjelsen af samtlige 458 plakater på Det Kongelige Bibliotek

 

 

Åndelighed var der næsten til overflod, da Wilhem Hansen MUSIK-FORLAG i 1919 udgav 

Salmer og Aandelige Sange

Halvhundrede nye Melodier for

Hjem, Kirke & Skole

komponeret af Carl Nielsen. Du finder såvel noder som tekst ved at klikke på billedet. 

Salmer og Aandelige Sange for Hjem, Kirke & Skole 

Henter afspiller ...

 

Også i 1960'erne var morgensang på dagsordenen. Her bliver emnet taget op på elevrådet – afskaffet for de store klasser af rektor fordi de ikke synger med! Mødet foregår naturligvis redeligt og ordentligt, med referat og tilknyttet lærer. Og selvfølgelig er det Marianne, der bliver bedt om at duplikere.

Tilbage i klassen bliver alles stemmer også hørt, og begrundelser for ikke at synge med som Fordi der lugter dårligt og Sangene er for lange, betrages som valide. 

Væk er spanskrørsautoriteten og erstattet med tanker, der senere bliver beskrevet i den nye folkeskolelov fra 1975, nemlig “Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver.”

Læn dig tilbage og nyd 25 minutters tv om elevråd og folkeskolens spirende demokrati. 

 

Sange er i det hele taget en stor del af den danske kulturarv. I 1923 blev af der afholdt et stort Skole- og Sangstævne i København. Nedenfor ser du fire billeder, der alle er taget i denne anledning. 

Og her kigger vi inden for i klasseværelset på Krebs' Skole samme år. Kun drenge.  

Krebs' Skole er en privatskole, der ligger på Stockholmsgade på Indre Østerbro i København.

Som kuriosum kan vi nævne, at såvel Kronprins Frederik som Prins Joachim har trådt deres barnesko her. 

Under 1 kilometer fra Krebs' Skole lå Zahles, der i modsætning var ren pigeskole indtil 1913. Og som pige kunne man naturligvis kun undervises af samme køn. 

Som kongeligt kurosium nævner vi at Dronning Margrethe 2. gik her. 

 
 

Hos skagensmalerne er det også piger, vi ser gå i skole. Her bliver de undervist i, hvad der traditionelt har været betragtet som en kvindefag, nemlig syning. 

Året er 1910

120 år senere, er det stadig kun piger, der sidder med nål og tråd. Nedenfor ser man pigerne fra Alsgade Skole bliver undervist i håndarbejde, mens de artigt lytter efter, hvad lærerinden siger.

Det reale og praktiske fag bliver styrket med den nye skolelov i 1937, hvor folkeskolen skal forberede børnene på erhvervslivets krav. 

Henter afspiller ...

Anna Ancher - To småpiger får undervisning i syning. Ca. 1910

 
 

Vær selv med til at skabe kulturarven..!

 

Tag et billede, der handler om din skole. Hvordan er den? Hvordan opfatter du den? Et stemningsbillede eller lignende. Upload det til Instagram og brug tagget #DRminskole – så bliver det automatisk vist her på siden, hvis din profil er offentligt. 

 
 

Vil du se mere fra den danske folkeskole gennem tiden…?

Så har vi samlet en bunke af det bedste gennem tiden. Det gælder det bare om at gå i gang. 

Hvis du er nysgerrig på mere om den danske folkeskole og det store 200 års jubilæum, kan du på Skole200 læse mere om, hvordan, hvornår og hvorfor Skole i 200 år markeres – og hvordan du kan være med! 

Og så har DR en side for skolelærere- og elever – fyldt med ressourcer, historier og lige til at gå til!

 

 

Henter afspiller ...

Uddrag af Willy Jensens familiefilm 3

Børnene taler sammen i timerne, øver skråskrift og 2.F tager på udflugt til skoven. I 1950’erne er mange af de pædagogiske tanker fra skoleloven fra 1937 slået igennem på de større skoler. I loven hedder det: “Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber.” 

Henter afspiller ...

Den ‘stråtæktes’ afløser

Sommeren 1956: Annis første skoledag på den moderne centralskole. Med vægudsmykninger, en badstue til drengene, lys og luft. Midt i velfærdssamfundets bedste vilje og speakerens melankoli får Anni en harekilling, en slags hilsen fra landet.

De små landsbyskoler har svært ved at følge med den faglige og pædagogiske udvikling. I 1958 venter en ny skolelov, hvor land- og byskoler ligestilles. Samtidig afskaffes mellemskolen, så de syv første klasser bliver til et samlet forløb. 

Henter afspiller ...

Uddrag af HVIDOVRE SKOLEFILM 2 1934

1934: Børnene løber ind i den store, nye skole. De er fint klædt på, og pigernes hår er nydeligt sat op. En dreng kommer for sent og får en lussing. Ro, orden og disciplin er stadig hverdagskost i folkeskolen op gennem 1930'erne, men der begynder at ske opbrud. Børnene inddrages mere og mere i undervisningen. De nye pædagogiske tanker baner vejen for en ny skolelov i 1937, hvor børnenes indlæring og ikke lærestoffet er i centrum.

Henter afspiller ...

Aktuelt. Bliver spanskrøret forbudt?

I 1964 diskuteres det stadig, om afstraffelse med spanskrør skal forbydes i Danmark, sådan som man i nu ti år har gjort i København. Men hvad skal mon erstatte det?

Svaret viser sig: Læreruddannelsen udvikler sig sammen med folkeskolen. Siden 1930 er uddannelsen fireårig, og der undervises i praktisk skolegerning, pædagogik og psykologi. Uddannelsen tager i stigende grad udgangspunkt i barnets egen udvikling, og fysisk afstraffelse bliver forbundet med noget gammeldags. I 1967 bliver spanskrøret helt afskaffet ved lov.

Henter afspiller ...

KONTAKT, Sexualundervisning

Seksualundervisning kommer på læseplanen, men ikke uden debat, her i 1971.  ”En grafisk fremstilling” må dog kunne gouteres? Og det er noget med forplantning, forstår vi. Kreativitet og samarbejdsevner er nogle af de værdier, som ligger bag den pædagogiske udvikling med gruppearbejde og rollespil. Målet er, at børnene skal lære at begå sig i samfundet og tage hensyn til andre. 

Henter afspiller ...

Uddrag af Ungdomsredaktionen

Ungdomsredaktionen med Vil du se min smukke navle-Søren Kragh-Jacobsen og Lone Kellerman, der synger i Rundetårn. Erhard Jacobsen anklager i 1977 folkeskolen for at undervise ensidigt i socialistiske revolutioner. Den sorte skoles disciplin og udenadslære er forsvundet, og Folkeskoleloven fra 1975 skaber stor debat. Eleverne bliver ikke længere opdelt i en boglig og almen linje efter 6. klasse, men har det været på bekostning af kvaliteten?

Henter afspiller ...

HER BOR VI I TÅRNBY

Eleverne i Tårnby undersøger deres lokalsamfund, arbejder grupper og fremlægger deres arbejde for resten af klassen. De interviewer borgmesteren, måske kan han skaffe penge til skoleudflugten til Saltholm? Og lufthavnen har de også tæt ved. Fra 1960 skal folkeskolen undervise i orientering - et fag om samfundet, erhvervslivet og familien. 

Henter afspiller ...

Vores børns skole

I 1970'erne får ungdomskulturen fuld skrue med murer-workshops i skolen. Debatten om folkeskolen fortsætter i sidste halvdel af 1970’erne. Tiderne har ændret sig, verden er blevet global og i Vestjylland uddanner Tvind en ny type lærere på Det Nødvendige Seminar. Tvinds tanker om den samfundsengagerede lærer præger skoledebatten i Danmark.

Man skaber nu en åbning ud mod samfundet, og den nye skolelov har indført to nye fag: samtidsorientering og arbejdskendskab. Her kan du se med i et 45 minutter langt program fra DR, der handler om den danske folkeskole, produceret i 1977.