Kunst på stedet

I Skagen er vi langt væk fra det meste af Danmark, men vi sidder lige midt i den skandinaviske kunsthistorie. Vores tre matrikler rummer skagensmalernes værker, men også de steder, hvor malerne arbejdede, deres atelierer og deres boliger. Og så har vi selvfølgelig deres motiver lige uden for døren. Der er en sjælden sammenhæng mellem kunst, identitet og rum i Skagen.

Samlingen, der opstod på baggrund af fusionen mellem de tre besøgssteder for få år siden, er ikke bare omfattende. Den er enorm. Den rummer malerier, skitser og forarbejder, der giver vores kunstfaglige afdeling et meget rigt materiale at arbejde med. Og igen, så markerer stedet sig, som i en af vores aktuelle udstillinger, der samler over hundrede tegnede portrætter, som Michael Ancher lavede af sin svigermor Ane Brøndum. Her er mange af tegningerne udført på brødposer, for det var nu, hvad man lige havde ved hånden, når man var malersvigersøn i en hotelfamilie.

Magasinet på Skagens Kunstmuseer.

En malerisamling og to kunstnerhjem

Mange kender nok Skagens Museum og skagensmalernes hovedværker, men i disse år er det ikke mindst også fra kunstnerhjemmene, at skatte som Michael Anchers tegninger opdages og genopdages i forbindelse med gennemgang af samlingerne og at nye forbindelser trækkes på tværs af samlingen.

Anchers Hus var hjem for kunstnerparret Anna og Michael Ancher fra 1884 til deres død og et centralt mødested for kunstnerkolonien i Skagens medlemmer. Her arbejdede både Anna og Michael Ancher, men det var f.eks. også her, at maleren P.S. Krøyer i forhaven fandt motivet til Hip, Hip, Hurra. Kunstnerfest på Skagen. I Anchers Hus er der malerier fra gulv til loft, men også malernes møbler, deres pensler, farvetuber og masser af personlige genstande, som fx en lille samling af rundkirke-formede sparebøsser, der nok har mindet Michael Ancher om sin fjerne hjemstavn på Bornholm.

Drachmanns Hus var forfatteren og maleren Holger Drachmanns hjem i Skagen i hans sidste leveår i begyndelsen af århundredet. I Drachmanns Hus har vi selvfølgelig Drachmanns kunst, men vi har også hans håndvægte (Drachmanns fader og søstre var gymnastikpionerer) og hans sivsko.

De to kunstnerhjem er følsomme autentiske miljøer. Begge er de i vid udstrækning bevaret, som da malerne boede her, og de er på en gang kunstudstilling og hjem. Det sætter grænser for formidlingen, fordi man ikke kan bruge samme greb som på et almindeligt museum. Hvis hvert værk skulle ledsages af et skilt, der forklarede om værket og kunstneren bag, ville autenticiteten hurtigt forsvinde.

Digital formidling i gamle huse

I et af de større projekter, som jeg arbejder på for tiden, søger vi at bevare autenticiteten, men samtidig give publikum adgang til meget mere information om værkerne i kunstnerhjemmene. Det gør vi ved at udviske grænserne mellem digital formidling og det fysiske rum i et projekt, som vi arbejder på sammen med app’en Vizgu.

Vizgu er en digital kunstguide til mobil og tablets, som bl.a. også kan bruges på Statens Museum for Kunst og på ARoS. Vi kører allerede med Vizgu i samlingen på Skagens Museum og i særudstillingerne. Næste trin er de to kunstnerhjemmene.

Noget af det smarte ved Vizgu er, at app’en bruger billedgenkendelsesteknologi til at binde værk og formidling sammen. Publikum holder mobilen op foran et værk, som app’en så genkender. På den måde er vi helt fri af labels og synlige tekster og kan gøre formidlingen nærværende, men upåfaldende.

Hvor vi på Skagens Museum egentlig bare foretager en opdatering af vores formidlingsplatforme, så vil vi i kunstnerhjemmene i fremtiden kunne tilbyde publikum en helt ny oplevelse, hvor museets viden kan nå et større publikum.