Venstre-vikingernes saga

Erik Eriksen lader sig ikke genopstille ved valget den 23. januar.

Som det stundede mod kyndelmisse og kårings kævl, kløjs aftægtshøvdingen Erik fra Ringe. Det vendte sig i ham ved mindet om mængder af mageløst vrimmende valgflæsk, flommefedt flydende; ganen til glæde, men galden til gru. Krøget af høvdingen Poul Pegepinds karske kampkvad og lammet af lyden, da Jens Peter Døgnbrænder lagde luft til luren, slap han skjold og sværd og gav sig selv løfte om evig afsked med lov landnam. Og han kvad da han gik:

Længe på tinge; træt af tale; lys er kun livets solfaldsstund på slægtens ø, hvor mulmet er møernes eget. Thi selvstakket hø byder bedre hvile for høvdingebalde end uhøvlet hirdbænk. Det kunne alle i lejren godt forstå. Så det talte man ikke mere om den vinter.

Erik Eriksen på bro.

Erik Eriksen er på vej væk fra flokken af venstrevikinger med sin bylt i hånden.

Tidligt begynder Bo Bojesen at tegne de politiske partier og deres folkevalgte medlemmer igennem en anden forklædning og identitet.

Han udvikler bl.a. Venstre-vikingernes saga-imitation, ja endda på det nærmeste skrevet på oldnordisk. Nærmest hver eneste politiske tegning, der omhandler bondepartiet venstre, tegnes i denne imitation i perioden 1949 – 75.

Tusch

Dagens Tegning

1967

Mere fra samme udgivelse