Venstre-vikingernes saga

Under åbningsdebatten i Folketinget fortrød Erik Eriksen nogle af de smukke ord, han tidligere havde sagt om Jens Otto Krag og lovede, at det ikke skulle gentage sig:

Det var den høst, da vennehu og håndslag vandt hævd blandt forne fjender. Megen rørelse rådede, al den stund Vivi den Veldrejede drog Fritz Rudekigger til sin barm, og høvdingen Erik fra Ringe huggede hyldende helleristninger til Jens Otto. Da følte alle, at det lille fælles-marked havde fået fodfæste i moderlands muld. Men just som Erik fra Ringe var i færd med at mejsle minderuner for rigets rådende regent, kom tvivlens tvesind til ham.

Noget i ham sagde, at han burde lægge bånd på sin billedtale. En stund stod han tavs. Så lagde han hammer og mejsel fra sig og kvad: "Ej skal det siges, at høvdingen Erik fornægter fælles forlig. Når krybben er tom, må kunsten vige for velfærds vilje." Og så drog han hjemover for at holde kulturpause.

Eriksen foran runesten med J.O. Krag på.

Erik Eriksen står og betragter en runesten hvorpå han har været i færd med at udhugge en flatterende inskription til J. O. Krag, men er nu stoppet, så teksten fremstår noget mindre flatterende.

Tidligt begynder Bo Bojesen at tegne de politiske partier og deres folkevalgte medlemmer igennem en anden forklædning og identitet.

Han udvikler bl.a. Venstre-vikingernes saga-imitation, ja endda på det nærmeste skrevet på oldnordisk. Nærmest hver eneste politiske tegning, der omhandler bondepartiet venstre, tegnes i denne imitation i perioden 1949 – 75.

Tusch

Dagens Tegning

1962

Mere fra samme udgivelse