• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Aalborg

1000

Beskrivelse

Limfjordens hovedby

Aalborg har altid været Limfjordens hovedby. Byen har haft alle fordele: Adgang til fiskeriet i Limfjorden, nærhed til de norske, svenske, danske og baltiske markeder, en nøgleposition ved passagen over Limfjorden, undergrundsressourcer og frodig landbrugsjord. Byen blev grundlagt kort før år 1000. I 1554 blev den domkirkeby. Den nød allerede i middelalderen godt af sildefiskeriet. Korn- og oksehandelen blev en kæmpeforretning i 1500- og 1600-tallet. Dengang var Aalborg Danmarks næststørste by. 1700-tallet bød på en del modgang, men i 1800-tallet skød industrien frem, og Aalborg blev kendt for fremstilling af cement, sprit, tobak og tekstiler.

Hvem var far til Marens barn?

Storkøbmand Jens Bang byggede i 1623 og 1624 det store stenhus. Han var byens matador. Men i 1634 stod hans storhed for fald, da tjenestepigen Maren Espensdatter sagde, han var far til hendes barn. Ydmygelsen ville være total. Bang fik Christian den Fjerde til at rense hans gode navn. Han fik nemlig kongens tilladelse til at sagsøge Maren, og mægtige venners vidneudsagn hjalp ham i retten. Til sidst forsvandt Maren sporløst fra byen. Var Jens Bang gået over stregen? Forskerne mener, at Bang havde en god sag. Hvorfor skulle han ellers have krævet en retssag? Det havde været nemmere at sende hende langt væk med en pose penge. Måske forsøgte Maren at redde sit eget skind ved at udlægge Bang som den skyldige?

Skrevet af Søren Bitsch Christensen

Slaget om Aalborg i 1644

Under Torstenssonfejden (1643-1645) var Aalborg i 26 uger besat af svenske soldater, der udsatte borgerne for store skatteopkrævninger og mange andre prøvelser. I juli 1644 trak størsteparten af den svenske hær sig ud af Jylland, men efterlod en garnison på det velbefæstede Aalborghus slot, hvorfra det med assistance fra tre svenske krigsskibe var muligt at kontrollere byen og Limfjorden. I takt med den svenske tilbagetrækning besluttede man sig fra dansk side til at genvinde det militære intiativ og generobre Aalborghus. 21.-26. juli rasede et voldsomt søslag på Limfjorden ud for Aalborg og her lykkedes det for de danske søfolk at borde, afbrænde og sænke de svenske krigsskibe. Kampen rykkede nu ind i Aalborg by, hvor danske soldater og bønder under kommando af adelsmanden Vogn Vognsen anlagde befæstede kanonstillinger syd og øst for slottet, mens de danske krigsskibe havde Aalborghus under beskydning fra Limfjordens vande. Nu blev svenskerne i dagevis udsat for et voldsomt bombardement, inden Vognsens hær 4. august 1644 stormede slottet. Efter en kort kamp overgav svenskerne sig, og Aalborg var nu igen under dansk kontrol.

Skrevet af Jakob Ørnbjerg

Aalborg-købmanden Jens Bang

Jens Bang (ca. 1570-1644) var ud af en købmandsslægt fra Horsens, men kom som ganske ung til Aalborg, hvor han giftede sig med en borgmesterdatter. Her oparbejdede han en blomstrende forretning: i hele det nordvestlige Jylland opkøbte han korn og stude, som han eksporterede til Tyskland og Holland. Fra Østersøområdet hentede han på egne skibe hør og hamp, og han fragtede norsk tømmer til Spanien og Frankrig, hvor han fik vin og salt i returlast. En overgang var han direktør i et af Christian 4.s saltkompagnier. For de mange penge han tjente, opkøbte han et utal af huse og ejendomme i Aalborg. Stenhuset, den prægtige fireetagers bygning, som har båret hans navn frem til nutiden, lod han opføre ved Østerå i Aalborg 1623-24. I 1630'erne var Jens Bang på højden af sin karriere, men senere forfulgtes han af uheld, og ved hans død i 1644 var han på fallittens rand. Jens Bang fremstilles ofte som en stridbar og umedgørlig person, der førte retssager udelukkende for sin fornøjelses skyld - det skulle være grunden til, at han aldrig blev borgmester i Aalborg - men denne vurdering er givetvis for streng. Kildematerialet tegner et billede af en talentfuld, men benhård forretningsmand, der nidkært forfulgte enhver chance for gevinst. Hans dybe engagement i handelslivet kan måske have fået ham til at fravælge det ærefulde erhverv, der ellers burde have været ham temmelig sikkert.

Skrevet af Jakob Ørnbjerg

Kolofon

Administrator
Søren Bitsch Christensen
Fotograf
Joa
Fotograf
Joan Ferrer
Fotograf
Jordi Pallarès
Fotograf
Lea Jull Poulsen
Forfatter
Jakob Ørnbjerg

Relaterede emner