Arreskov

Herregård på borgbanken

Den nuværende herregård, der ligger et stykke fra voldstedet, blev opført i årene 1558-73 af adelsmanden Erik Rosenkrantz. Den blev opdelt i en hovedgård og en ladegård på hver sin borgbanke. Herregårdens østfløj og nordfløj stod først færdig, og i 1580'erne blev vestfløjen udbygget. Ved samme tid opførte enken Helvig Hardenberg tårnet og sydfløjen i fornem renæssancestil. Muligvis var det den italienske arkitekt Domenicus Badiaz, der stod bag. Han arbejdede også på flere andre herregårde i Danmark som Holckenhavn, Julskov og Lykkesholm. Arreskov Herregård blev restaureret i 1872-73 af H.A.W. Haugsted. I dag ejes herregården af slægten Schaffalitsky de Muckadell, og der er ingen offentlig adgang til slottet.

Skrevet af Vivian Etting

Hvad skulle Arreskov voldsteder mon beskytte?

Med voldstedet ved søens udløb og Perdeholm voldsted mod øst hvor Odense Å udspringer og dér hvor Silke Å giver tilløb, var de to befæstninger til beskyttelse af det vigtige der foregik på og ved Fyns største sø Arreskov sø i Jernalderen på 600ha i dag på 317ha. Centralt placeret til bevogtning af den vigtigste transportvej mod nord til Odense og forbindelse til sydkysten via Silke å, Brændegård Sø (104 ha) og Nørresø (70 ha), og hvor de to åløb dannede den gennemgående færdselsåre i Salling Herred. Søen med en vandstand på ca 32m.o.h. var mindst 3m højere end i dag, og var derfor godt dobbelt så stor, således at udløbet omkring Arreskov voldstederne har udgjort et langt større sejlbart område. Det var den helt sikkert vigtigste vandvej ad Odense å til forsyning af Odense især Nonnebakken, en af de seks trelleborge, som Harald Blåtand eller måske mere sandsynligt Sven Tveskæg opførte, for omskibning, aptering og skibsproviantering, og via Seden strand til havsejlads ud gennem det øfyldte område nord for, som siden blev til Odense Fjord. Der har også syd om Perdeholm været mulighed for modstrøms sejlads mod syd ad Silke Å via Brahetrolleborg med udløb helt til Fjællebro ved Vester Åby. Hæjere oppe end Arreskov sø har der formodentlig fra forhistorisk tid været hammer vandmøller til hamring ved metalforarbejdninger for der kunne relativt enkelt skabes opstemninger på tværs af de fossende vandløb f.eks. ved Trente Mølle med tilløb til den vestlige søbred af Arreskov Sø. Sydøst for Trente og nordøst for Horseballe ligger ”Remset”, som betyder en lang, smal strimmel, her kan man forstille sig har været en slags flugtvej i retning af Arreskov sø. Måske har Arreskov heddet Arskov sø hvilket så vil have haft en mening i retning af ”endestation for åløbene”. Mod nord afgrænses området af en stejl bakkekam som forløber næsten øst-vest og hvor der fra tidernes morgen, nord for har ligget en langsø, således at dette har udgjort et naturligt voldgravsanlæg som fortsatte direkte i bakkekam mod øst, som buer mod syd og flader ud før en ny bakkekam går i retning af Arreskovsø Sydøst for Trente, og hvor ”Remset” ligger langs foden af bakkerne med mose på den anden side hvilket man let kan forestille sig har været en vel beskyttet flugtvej i retning af Arreskov sø. Det er tydeligt på historiske kort at der har været en hestevej kommende i syd-nord retning op til Ny Stenderup og forløbende stort set på den nuværende Horseballevej. Produkterne har så via vandløbene kunnet transporteres ned til området omkring Arreskov sø hvor søbredden bærer præg af at her fandt skibsbygningerne sted før de med de færdige produkter af skind huder og fint forarbejde metal ting blev sejlet gennem den 60km Odense Å strækkende sig til Nonnebakken i Odense hvor apteringen må formodes at have fundet sted undervejs i Brobyværk, Nørre Broby, Hjelmerup, Lundegård, Vittinge, Solevad, Borreby, Bellinge, Hjallese, Dalum – og med den sidste finish og bemandingen fra Nonnebakken. Her må man formode prøvesejladser ud i mellem de mange øer som dengang udgjorde Odense Fjord har fundet sted for så at returnere for at foretage rettelser på skibet. Det må antages at sandflugten fra Sydhavet senere er nået helt ind til området omkring Arreskov sø således at der tilsvarende hvad der skete ved Tissø og Tisvilde er sket en opfyldning af søens udløb.

Skrevet af Bjarne F Knudsen