Henter afspiller ...
Det Kongelige Teater
Beskrivelse
Teater i et kvart årtusind
Nicolai Eigtved tegnede det første Kongelige Teater i rokokostil i 1748. Teatret blev siden udvidet og ombygget flere gange for at imødekomme tidens skiftende behov. I 1870 måtte der et helt nyt teater til. Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen vandt arkitektkonkurrencen. Teatret blev opført 1872-74 i overdådig renæssancestil inspireret af de store europæiske teaterscener. I 1920’erne blev der igen behov for udvidelser. Gamle Scene blev suppleret med en selvstændig bygning: Nye Scene. Den er opført i art déco-stil efter Holger Jacobsens tegninger 1929-1931. Den fik tilnavnet Stærekassen.
Rotter på scenen
Først var det kongens teater. I dag er det snarere folkets. Det Kongelige Teater har traditionelt henvendt sig til et finkulturelt publikum med de fire klassiske kunstarter: Opera, ballet, orkestermusik og skuespil. Men i de senere år har teatret arbejdet hen imod at invitere et bredt publikum indenfor. Selv om bygningerne er gamle, er der heldigvis langt til de tilstande, skuespilleren Julie Sødring beskrev i sine erindringer fra det oprindelige teater i 1800-tallet. Her forstyrrede rotter både optrædende og publikum, når de løb hen over scenegulvet og helt op langs kanterne på logerne. Både Ny og Gammel Scene er løbende blevet gennemgribende restaureret og forbedret.Skrevet af Anne-Louise Sommer
Stærekassen
Det Kongelige Teaters Nye Scene - i daglig tale kaldet Stærekassen - blev bygget både som studie- og koncertsal for Statsradiofonien og som scene for Det Kongelige Teaters opførelser af skuespil. Hvordan kunne de to ting forenes? Ideen opstod som en ægte dansk kompromisløsning. Statsradiofonien rådede over for lidt plads og havde samtidig den økonomiske baggrund for et nyt byggeri. Det Kongelige Teater havde allerede siden den nuværende Gamle Scene blev indviet i 1874 savnet et mindre scenerum til opførelser af de mere naturalistiske skuespil, der ikke krævede den kraftige deklamation og de store armbevægelser. Da Stærekassen efter en massiv kritik blev indviet i august 1931, indså man hurtigt, at bygningen nok var monumental og flot udsmykket, men til gengæld ikke opfyldte sit dobbeltformål. Teatret klagede bl.a. over faciliteterne for publikum. Statsradiofoniens anke var ikke mindre vægtig. Loftet mellem teatersalen og radiostudiet ovenpå var nemlig ikke lydisoleret, så det var problematisk at øve orkestermusik, mens der blev spillet teater. Radioen beholdt derfor lejemålet på Axelborg som orkesterlokale og måtte flytte hele instrumentariet til Stærekassen den aften om ugen, hvor ensemblet gav koncert i teatersalen. I dag bruges Stærekassen ikke som fast scene for Det Kongelige Teater, men står dog stadig på trods af sine vanskeligheder i indretningen som et udtryk for en meget gennemført ide om en kulturel bygning i 1920rnes Danmark. Et spændende klenodie.Skrevet af Kristoffer Brinch Kjeldby
Kolofon
- Administrator
- Anne-Louise Sommer
- Fotograf
- Det Kongelige Bibliotek DT001100
- Fotograf
- Thomas Roland
- Forfatter
- Kristoffer Brinch Kjeldby