Egtvedpigen

Hvad betyder snoreskøret?

Hvad betyder snoreskøret? Lige siden Egtvedpigen blev fundet, har man stillet dette spørgsmål. Var Egtvedpigen en tempeldanserinde eller en præstinde? Havde snoreskørtet med det daglige liv at gøre? Var det en sommerdragt? Eller markerede snoreskørtet, at kvinden var gift eller ugift? Snoreskørtet kan godt være blevet brugt ved religionens ritualer. En lille bronzefigur fra bronzealderen fundet ved Grevensvænge på Sydsjælland gengiver en kvinde med et snoreskørt som Egtvedpigens. Hun går i bro, danser en akrobatisk dans, og hun danser uden bluse. Mest sandsynligt er det, at snoreskørtet sammen med bæltepladen var en del af en festdragt brugt om sommeren. Og til fest hørte religionens ritualer som eksempelvis dans.

Skrevet af Flemming Kaul

Pigen fra Evigheden

PIGEN FRA EVIGHEDEN Den, nesten endeløse, sommer , da jeg fyldte 7 år, besøgte vi min mormor og morfar som boede midt i København ved Havnegade. Børn forstår og interesserer sig ikke for alt som voksne snakker om, men pludselig spidsede jeg øren, der ved middagsbordet. De voksne talte om en noen som hed EGTVEDPIGEN . Hun havde noget veldig fint tøj på , snakkede de om. “EGTVEDPIGEN”, der var noget ved navnet. Jeg kunne ikke glemme det og til sidst fikk jeg overtalt min mor til att jeg kunne treffe hende-- Vi gikk et sted som hed Nationalmuseet, som lå i gangavstand fra mine bedsteforeldres bolig. Der var det ene rum efter det andet, med støvet og falmet indianertøj og eskimoer, buer, pile og harpuner. Jeg gledede mig mere og mere til og møde hende, som skulle komme dansende over det glatte gulv og smile til mig, som voksne gør til små børn. Men det blev mere og mere uhyggelig for hvert rum vi kom ind i. “Der er Ektvedpigen”, sagde min mor pludselig og pegede på en kiste af glas---. Måske var det fordi jeg bare var en alen høj og derfor var nærmere til kisten end de voksne, eller fordi jeg selv for bare 8 år siden var kommet ud af evigheden, men jeg glemte hende aldrig--- Der lå hun, ikke som Snehvide, som jeg havde set sidste Jul i Metropol-biografen, men nesten som støv. Da jeg stod der, anede jeg, bedre end jeg forstår nu, hvordan mange hundrede tusinde solopgange, havde set ned på hendes gravhøj. Hvordan vårens blomster havde nikket i vinden i tusinder af forår, bladene som hvirvlede i blæsten over hendes grav høst efter høst. Stjernerne havde gnistret i vinternatten , storm, regn og torden, alle hendes guder havde raset, når det passede dem, og velsignet hende, når den milde sommervind fikk gresset til å bølge. Solsorten havde kommet tilbage og kvidret for hende år efter år i skærsommerens lyse netter. Men hun hørte dem ikke mere. Alligevel var hun merkeligt nærværende. Der lå en kam ved håret hendes, hvis hun skulle få brug for den-ett bæger af bark med en slags gæret drik i, måske havde hun danset over engen, tidligere den sommer da hun døde. Den lille superstjerne-som klarede og blive verdensberømt mere end 3000 år efter sin død, den eneste fra den gang, i hele Dannevang, som stolt kom til og vise sin stilige dragt til nutiden, sitt snoreskørt, sitt beltespænde og sin fine kam, som hun havde holdt om -måske visste hun det-med sine forfedres soldyrkelse og mysterier, att hun en dag ville genoppstå og blive en som alle talte om. Da hun blev fundet i 1921, vakte hendes klær stor oppsikt-i dag ville enhver ung kvinde foretrekke og have dem på og ikke 1920-ernes forskruede mode. EGTVEDPIGE, hvad hed du ? Solveig, Thora, Runhild, Freja ?--- måske mødes vi engang igen---

Skrevet af Kent Allan Beck

Pigen fra Egtved var immigrant

Nyeste nyt er, at pigen ikke ligefrem var lokal, men hun var for ret nylig kommet fra det sydvestlige hjørne af det nuværende Tyskland. Snoreskørtet minder mig om kretensiske dansere og udfordrere af tyre.

Skrevet af Niels Sunesen