• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Fredericia - volde og byplan

1650

Beskrivelse

Den vinkelrette fæstning

Fredericia blev anlagt som en fæstning i 1650. På landsiden fik byen form som et cirkeludsnit med ni store bastioner med voldgrave. Mod søen fik byen en noget svagere befæstningslinje samt et kastel til det sidste forsvar. Det er tydeligt, at byen er planlagt som en fæstningsby. Gadenettet er regelmæssigt og helt retvinklet. Fredericia var den eneste by i Danmark med religionsfrihed og asylret. I 1657 blev fæstningen erobret af svenske tropper. Den blev angrebet igen under de dansk-tyske krige om Slesvig i 1849 og 1864. Fæstningen blev nedlagt i 1909 og omdannet til et stort parkområde.

Den tapre landsoldat

Natten var klam og kold. De danske soldater rykkede ud af Fredericia fæstning den 6. juli 1849 for at angribe deres slesvig-holstenske modstander. I mørket blev kampen kaotisk og hård, særlig ved Treldeskanse ude ved kysten. Efter flere forgæves danske stormangreb lykkedes det omsider at erobre skansen. Men prisen var høj. Under striden faldt den populære danske general Olaf Rye. Efter to en halv times kamp fik den danske hær overtaget. Slesvig-holstenerne var trængt tilbage. Danskerne havde sejret ikke mindst på grund af den indsats, den menige soldat havde gjort. Det er derfor fuldt fortjent, at det netop er ham, som bliver mindet med billedhuggeren H.V. Bissens statue af den tapre landsoldat i Fredericia.

Skrevet af Ole Louis Frantzen

Hvem stod model til landsoldaten

Modellen til Landsoldaten var husmand i Tybjerglille på Sjælland? Han hed Christian Christiansen. Kort efter krigens slutning fik han bud fra kongen om, at han skulle møde op sammen med tre andre veteraner hos billedhuggeren Bissen. Blandt de tre blev Christiansen valgt som model. Han blev ikke inviteret til statuens afsløring i 1858 og havde ikke råd til selv at rejse derover. Som veteran blev han i 1899 inviteret til Fredericia sammen med 4000 andre soldater. Festlighederne var overdådige, og byens befolkning udviste en enestående gæstfrihed. I kastellet var rejst et telt så stort, at alle 4000 veteraner kunne bespises på én gang. Traktementet var overdådigt, og der var øl og snaps i rigelige mængder. En enkelt deltager blev fundet sovende i det fri om morgenen. På hans hat var anbragt en seddel med påskriften: Faldet ved Fredericia 6. juli 1899. Det var ved den lejlighed Christiansens tilknytning til Landsoldaten blev afsløret, og fra den ene dag til den anden, var han blevet en berømt mand, der blev fotograferet og omtalt i landets aviser. Christian Christiansen, der nu var 74 år gammel tog den megen virak med stoisk ro. Til Fredericia Dagblad sagde han: ”Ja sådan så man ud den gang, men så stor har jeg nu aldrig været”. Henning Møberg Voldmester

Skrevet af Henning Møberg

Forskønnelsesudvalget

Vidste du, at… Byrådet i 1917 nedsatte et ”Udvalg til forskønnelse”. Forskønnelsesudvalget er det siden blevet kaldt. Det skulle bl.a. være ansvarlig for den store bypark - volden, som byrådet havde købt i 1914 og være det politiske bindeled mellem voldmesteren og byrådet. Som en af sine første handlinger tog udvalget på studietur til København, hvor man besigtigede parkanlægget ved det nye rådhus tegnet af arkitekt Nyrup. Københavns nye rådhus var meget beundret på det tidspunkt. Nyrup tegnede også rådhusets møblement, så alt havde sin egen stil, herunder også parkinventaret. Snedker Frantz Hansen, der var medlem af forskønnelsesudvalget, faldt for Nyrups parkbænk og fremstillede på stedet en arbejdsskitse, som han tog med hjem i lommen. Kort efter foreslog forskønnelsesudvalget byrådet, at man skulle fremstille et sæt parkbænke til Landsoldatpladsen. Det blev tiltrådt, og bænkene blev fremstillet efter Frantz Hansens skitse. Voldmesteren og senere parkvæsenets folk har efterfølgende taget bænkene i hus hver vinter og frisket dem op med maling, så de hvide bænke ved Landsoldaten altid har givet pladsen et særligt pift. Bænkene er gennem alle årene plejet så godt, at de kun har måttet skiftes ud tre gange gennem det lange spand af år fra 1918 til 2017. Henning Møberg

Skrevet af Henning Møberg

Prins Frederiks ophold i Fredericia i årene 1834 -39

Trods den lidt prekære baggrund kastede opholdet en vis glans over Fredericia. Christian VIII s søn kronprins Frederik udviste fra barndommen en række uheldige karaktertræk. Ingen kunne holde hans interesse fangen, når emnerne var skolegang og lærdom, hvorimod han var i sit es, når det drejede sig om fest, druk og soldeture i byen. Ved siden af ægtefællen prinsesse Wilhelmine dyrkede han balletdanserinden Jensine Weiner. Kongen tog affære ved først at sikre sig, at regimentschefen general Castonier i Fredericia ville påtage sig genopdragelsen. Forinden var det omhyggeligt indskærpet prinsen, at han havde at efterkomme enhver befaling fra Castonier. Herefter blev sønnen installeret i Palæet i Fredericia og ansat som kommandør af Fynske Infanteri Regiment i Fredericia. Castonier skulle ugentlig indberette om prinsens opførsel, og om hvem han havde omgang med. Prinsens arbejdsopgaver tog ikke megen tid, så der blev stadig megen tid til fisketure, rideture, jagter, druk og selskabelighed. I november 1834 dukkede Jensine Weiner op i Fredericia, men det blev tolereret af kongefamilien, for nu var prinsen skilt fra prinsesse Wilhelmine. Året efter fik Jensine besøg af Louise Rasmussen, en veninde fra teatertiden, men det blev Castonier for meget. ”To duller vil jeg Gud døde mig ikke vide af i Fredericia, vi har så Gu´nok i én”. Ingen kunne dengang vide, at hun 15 år senere skulle blive gift med kongen.

Skrevet af Henning Møberg

Soldaterne fik "Byttepenge" efter udfaldet 6.juli 1849

6.juli 1853 fik soldaterne ”Byttepenge” for udfaldet 6.juli 1849 Da Fredericia blev bygget i 1600-tallet, havde landene normalt hvervede hære. De var effektive, men dyre. Soldaterne skulle have løn, frit kvarter, udrustning og uniformer m.v. Konger og fyrster der ”holdt” hære brugte mange måder at spare på udgifterne. En enkel måde var at leje en hær ud mod betaling. Mange danske regimenter har deltaget i krige forskellige steder i Europa udlejet til fremmede fyrster. Når man i en krigssituation var i fremmed land forsynede man sig på stedet, levede af landet. Og ofte tillod man, at soldaterne plyndrede i de landområder, man havde erobret. Så sparede man løn til soldaterne. Da Carl X Gustav havde erobret Frederiksodde (Fredericia) 24. oktober 1657, gav han soldaterne to timers fri plyndring. Efterhånden blev krigsførelsen mere ”human” og man forsøgte at skåne den civile befolkning. Men man fandt stadig, at soldaterne burde have en slags belønning for ”god indsats”. Således blev der derfor udbetalt ”Byttepenge” til soldaterne for udfaldet 6.juli 1849. Officererne fik 4 Rd.61 Sk. og underofficerer og menige 21 Sk. Henning Høngsmark, Oberst

Skrevet af Henning Møberg

Feldmarschall Gablenz redede Landsoldaten.

Vi skylder den østrigske Feldmarschall Gablenz tak for, at vi har bevaret Landsoldaten. I 1864 blev vi angrebet af et preussisk og et østrigsk korps under Overgeneral Wrangel. I voldsomt vintervejr gik Danskerne tilbage fra Dannevirke til Dybbøl, Fredericia og Nørrejylland. Preusserne koncentrerede sig om Dybbøl, og Østrigerne om Fredericia. Hovedkampen sluttede ved Dybbøl med stormen den 18. april. Østrigerne belejrede Fredericia ret passivt. Lunding fandt derfor ikke situationen truende, men krigsminister og regering var dybt bekymrede efter nederlaget på Dybbøl og beordrede den 26.april: ”Røm omgående Fredericia uden kamp”. På to dage lykkedes det via den store landgangsbro ved Østerstrand at evakuere hele garnisonen uden at Østrigerne opdagede det. Da de den 29.april under Feldmarschall Gablenz rykkede ind ad Prinsens Port, aflagde de honnør for ”Landsoldaten” i respekt for udfaldet 6.juli 1849. 30.april ankom overgeneralen og den tyske kronprins. Wrangel gav ordre til, at ”Landsoldaten” skulle nedtages og fragtes til Berlin til omsmeltning, men Gablenz indvendte, at dét ville være at nedværdige en tapper modstander. Han blev støttet af den tyske kronprins, Wrangel måtte bøje sig. Henning Høngsmark Oberst

Skrevet af Henning Møberg

Hvorfor blev 5. juni Danmarks grundlovsdag?

En uægte søn i Fredericia var årsag til, at 5. juni blev grundlovsdag. Grundloven blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik den 7. Forhistorien er, at kronprins Frederik havde mødt Louise Rasmussen (senere grevinde Danner), som var Carl Berlings elskerinde. Carl Berling var bogtrykker og udgav den avis, der i dag hedder Berlingske Tidende. Berling ville gerne giftes med Louise, men hans mor og søster satte sig imod. En simpel balletdanser var langt under deres stand. 1841 fødte hun imidlertid hans barn og døbte ham Frederik Carl Christian Louis. Kronprinsen blev dybt forelsket i Louise, og large overlod Berling hende til den kommende konge. Berling spillede paradoksalt nok en betydelig rolle ved Frederik den 7.`s hof. Ikke alene pga. den tillid, kongen nærede til ham, men også på grund af den yndest, han nød hos Louise. Frederik kunne ikke tage sig sammen til at underskrive Grundloven og regeringen lagde pres på Louise for at tilskynde ham. For at råde bod på sin upopularitet i befolkningen og for at hendes søn kunne mindes i tiden fremover blev hans fødselsdag valgt. Det er vist få, der i dag kender baggrunden for dette valg. Ole Dyrn Oberstløjtnant

Skrevet af Henning Møberg

Der blev skrevet verdenshistorie under udfaldet fra Fredericia i 1849.

Udfaldet fra Fredericia var på mange måder en skelsættende begivenhed. General Bülow traf en for tiden meget dristig og risikabel beslutning om et udfald gennemført ved midnat natten mellem 5. og 6. juli 1849. Et angreb i mørke er så vidt vides det første i historien såvel som der ikke tidligere er set eksempler på, at det er lykkes at bryde en belejring og vinde. En præstation der gav genlyd langt ud over rigets grænser. Når man tænker på at der var tale om en værnpligtstyrke - om end med nogen kamperfaring - og at der reelt ikke fandtes nogen form for kommunikation, som vi kender den i moderne krigsførelse, må det siges at være næsten et mirakel, at det lykkedes. Men det havde sin pris. Der var store tab på begge sider. De faldne danskere er begravet i krigergraven ved Trinitatis Kirke og insurgenterne (Slesvig-holstenske oprørere) i en næsten anonym krigergrav ved Sct. Michaelis Kirke ud mod Norgesgade. Begravelserne fandt sted kl. 3 om natten og feltpræst Hertel gav i en ultrakort tale udtryk for, at selv om de pågældende havde brudt deres ed, så hører hævnen Herren til. Han lader som bekendt nåde gå for ret. Ole Dyrn Oberstløjtnant

Skrevet af Henning Møberg

Kolofon

Administrator
Ole Louis Frantzen
Fotograf
Henning Møberg
Fotograf
Kjeld Borch Vesth
Fotograf
Lokalhistorisk arkiv Fredericia
Fotograf
kort & matrikelstyrelsen
Forfatter
Henning Møberg

Relaterede emner