• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Frederiks Hospital, Bredgade

1757

Beskrivelse

Danmarks første offentlige sygehus

I Bredgade 68 ligger Danmarks første offentlige hospital: Det kongelige Frederiks Hospital. Kong Frederik den Femte ville i oplysningstidens ånd bekæmpe sygdom. Borgerne skulle være raske, så de kunne arbejde og bidrage til samfundets vel. Kongelig hofbygmester Nicolai Eigtved fik opgaven. Hospitalet blev indviet på kongens fødselsdag i 1757 og fungerede til 1910. Frederiks Hospital rummede desuden Fødselsstiftelsen fra 1759 til 1787. Det er et arkitektonisk hovedværk i dansk rokoko, fuldført af Laurids de Thurah med nogle ændringer fra Eigtveds plan. I dag har Kunstindustrimuseet til huse i bygningerne.

Her døde Søren Kierkegaard

Syg og svag henvendte filosoffen Søren Kierkegaard sig på Frederiks Hospital tirsdag den 2. oktober 1855. Den vagthavende læge kunne ikke sætte navn på tilstanden, men valgte at indlægge Kierkegaard på den medicinske afdeling som patient nummer 2067. Familien kom på besøg ved sygesengen, og overvågekonen Ilia Fibiger forærede den store tænker blomster til opmuntring. Skønt lægerne forsøgte sig med behandlinger, forværredes tilstanden dag for dag. ”Hans appetit er dog ret god”, oplyses det den 6. november som kontrast til patientens øvrige tilstand med stadig flere lammelser af kroppens muskler. Fem dage senere døde Søren Kierkegaard. Den egentlige dødsårsag er aldrig blevet klarlagt.

Skrevet af Inger-Marie Børgesen

Kierkegaard blomstrer stadig

Den 2.oktober 1855 faldt Søren Kierkegaard om på gaden og blev kørt til Frederiks Hospital i Bredgade. Her døde han den 11. november. Nu ligger han beskedent på Assistens Kirkegård, men turisterne finder ham, og mange har en blomst med. Han var besat af de helt store emner: Det at vælge, at tage ansvar, at føle angst, at handle – og at tro også når det strider mod fornuften. Han kan sin logik, men han fortrænger ikke, at følelserne styrer vores tilværelse. Han skriver under forskellige navne for at behandle sagerne fra flere sider. Depressioner lurer, men det hjælper at gå en tur. Dag efter dag vandrer han rundt i sin overbefolkede by. Han var en kendt person også i de slemme kvarterer. Hans sprog er af og til så vanskeligt, at det skræmmer. Men koden kan knækkes, og Kierkegaardforskningen blomstrer i disse år. Filosoffen er jo en stor forfatter, der skriver så veloplagt, at man smilende kan bruge ham som guide i vores skøre dejlige hovedstad. Bedrevidende som en nybagt student og dybt religiøs lod han sig ikke imponere af noget. Mange fortrænger, at han fordømte folkekirken som umoralsk og ukristen. Hans tanker om det enkelte menneskes kampe med skyld, følelser og valg fik stor betydning for den eksistenstænkning, der slog igennem i Tyskland i 1920'erne, og som senere inspirerede franske intellektuelle, der efter krigen havde behov for at placere et ansvar. Han deler gravsten med sine forældre, og han deler stadig tanker med alverdens læsende mennesker.

Skrevet af Claus Johansen

Kolofon

Administrator
Inger-Marie Børgesen
Fotograf
Jeanette Helmer Poulsen, Heritage Agency of Denmark
Fotograf
Thomas Roland, Heritage Agency of Denmark
Forfatter
Claus Johansen

Relaterede emner