• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Frijsenborg

1850

Beskrivelse

Gylden tid på godset

Ved Hammel i Østjylland ligger Frijsenborg, en af Danmarks mest markante herregårde. Den imponerende hovedbygning er skabt mellem 1859 og 1867 af en af landets førende arkitekter, Ferdinand Meldahl, til lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs. Frijsenborg, der er resultatet af en ombygning af et mere beskedent barokhus, blev skabt i en tid med stor økonomisk fremgang for godserne. Medgangen førte til et byggeboom indenfor herregårdsbyggeriet, som ikke var set siden adelens storhedstid i renæssancen. Inspirationen til om- og nybyggeriet fandt tidens arkitekter blandt andet i renæssancens byggestil. Frijsenborg er et pragteksempel på denne ”nyrenæssancestil”.

Godsejernes ukronede konge

Frijsenborg er mest kendt for den fremtrædende rolle, som bygherren, lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind Frijs, spillede på den politiske scene i slutningen af 1800-tallet. Grundloven i 1849 indvarslede afviklingen af det traditionelle godssystem. Len og stamhuse og alle privilegier som for eksempel adel, titel og rang blev afskaffet. Men gode konjunkturer i sidste halvdel af 1800-tallet gjorde alligevel perioden til en gylden tid på mange danske herregårde. Stærkt medvirkende til fremgangen var de såkaldte ”godsejerregeringer”, som C. E. Krag-Juel-Vind Frijs stod i spidsen for. Med lensgreven som konseilpræsident lykkedes det i 1866 at revidere Grundloven. Dermed sikrede de konservative godsejere sig den politiske kontrol med samfundet i den følgende generation.

Skrevet af Marie Aaberg Andersen

Kolofon

Administrator
Marie Aaberg Andersen
Fotograf
Dansk Center for Herreg
Fotograf
Lokalhistorisk arkiv i Hammel

Relaterede emner