• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Gallehus

1639

Beskrivelse

Guldhornene samler nationen

Guldhornene er to af Danmarks mest berømte jernalderfund. Hornene stammer fra 400-tallet e.Kr. De dukkede op af jorden ved Gallehus nær Møgeltønder. Det første horn fandt den unge kniplepige Kirsten Svendsdatter i 1639. Hornet var af rent guld, dekoreret med dyre- og menneskefigurer og uforklarlige symboler. Hornet var et danefæ – et fortidsminde. Derfor blev det afleveret til kongen. I 1734 fandt husmand Erik Lassen endnu et guldhorn med runeindskrift. Også det kom i kongens kunstkammer. Herfra blev guldhornene stjålet i 1802 og omsmeltet. På hornenes findested rejste man i 1907 to mindesten med navne på finderne.

Stjålet, smeltet og så udødeliggjort

Guldhornene vakte ingen særlig opsigt, da de blev fundet. Opmærksomheden kom først, efter hornene var stjålet, smeltet om og dermed forsvundet for altid. Lige efter tyveriet skrev Adam Oehlenschläger digtet Guldhornene. Fra 1850’erne fik guldhornene helt ny værdi. Nu var hornene ikke kun sjældne oldsager. De var også symboler på danskhed og på landets storslåede fortid. Det korte guldhorn havde den ældste, kendte indskrift på oldnordisk. Det blev tolket som bevis for, at Sønderjylland var urdansk land. Indskriften blev på dansk på de mindesten, man rejste i 1907 til ære for dem, som fandt hornene. Det på trods af at området dengang var tysk. Guldhornene har beholdt deres position som nationale symboler i århundreder. 200-året for deres forsvinden blev markeret i både København og Gallehus.

Skrevet af Inge Adriansen

Kolofon

Administrator
Inge Adriansen
Fotograf
Museum S
Fotograf
gengivelse fra Worm: De aureo cornu
Forfatter
Inge Adriansen

Relaterede emner