• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Holmens Kirke

1619

Beskrivelse

Fra smedje til sømandskirke

Frederik den Anden byggede ankersmedjen på Bremerholmen i 1563. Smedjen blev indviet som kirke for Christian den Fjerdes ansatte ved flåden i 1619. Flåden og mandskabet voksede. Derfor udvidede Christian den Fjerde kirken til en korskirke i årene 1639-43. Kirken er ikke blevet forandret væsentligt, bortset fra at de oprindelig gule mursten i 1750'erne blev malet røde. Kapellet langs kanalen blev opført i 1708 og sakristiet i 1872. Holmens Kirke har overlevet krige og brandødelæggelser. Kirkens interiør ser derfor ud, som da kirken blev etableret i 1600-tallet. Holmens Kirke bruges også af kongehuset.

Søheltens kiste

Den hårfagre søhelt Peter Wessel Tordenskiold har i generationer pyntet danske tændstikæsker. Han blev født i 1690 og døde i en ulovlig duel i 1720. Derfor fik han ikke en statsbegravelse som for eksempel kollegaen, admiral Niels Juel. Tordenskiolds kiste blev roet til Holmens Kirke i ly af mørket en kold januarnat i 1721. Den simple fyrretræskiste blev siden flyttet fra krypt til krypt. I 1819 blev kisten anbragt i en sort marmorsarkofag, og fik lov at stå i Kapelsalen. Over kisten hænger Tordenskiolds gravskrift med oplysninger om hans mange heltegerninger under Den Store Nordiske Krig. Holmens Kirke er sømændenes og søheltenes kirke.

Skrevet af Frank Allan Rasmussen

Spilles ikke i Holmens Kirke!

Kirkens tredje orgel var tæt knyttet til den person, der afløste Rauch som organist: komponisten Niels W. Gade. Han blev ansat i 1858 og forblev i embedet til sin død i 1890. Selv om stillingen som organist ikke rangerede særligt højt, var Gade meget interesseret i sit arbejde og en meget omhyggelig kirke­mu­si­ker. Han passede selv tjenesterne og afstemte nøje musikken efter dagens tekst. Vi kender stadig flere salmer fra Gades hånd, f.eks. Udrust dig, Helt fra Golga­tha og Op, thi Dagen nu frembryder, samtidig med at man også hyppigt kan høre hans Tre Tonestykker for Orgel, op. 22 fra 1851. Men han var ikke ukritisk i sit valg af andres melodier, og i kirkens koralbog har Gade over­streget et par si­der med ordene "Spilles ikke i Holmens Kirke!". Gade ønskede et orgel, der passe­de til hans romantiske musikop­fattelse, og det blev orgelbyggeren Daniel Köhne, der i et enestående samarbejde med komponisten byggede det nye instru­ment. Köhne var kort forinden blevet sendt til Paris for at studere de seneste tekniske og klangelige orgelforbedringer, man havde udviklet her. Det blev derfor et ganske moderne orgel, som Gade på­skedag 1870 kunne indvie med sit Fest­prælu­dium for orgel og messing­blæsere.

Skrevet af Kristoffer Brinch Kjeldby

Musikkens højeste tinde tur/retur

Kort tid efter at have skrevet sin første symfoni, havde danske Niels W. Gade fået en yderst fornem fan. Selveste Felix Mendelssohn, chefdirigent for Gewandhausorkestret i den tyske musikmetropol i Leipzig, var begejstret for Gades værk. I 1843 fik den danske Niels W. Gade mulighed for at rejse til Mendelssohn i Leipzig, og fire år senere pegede man på ham som arvtager af den ærefulde post som orkesterleder for Gewandhausorkestret. Et orkester, som formentlig rummede tidens dygtigste musikere overhovedet. Dermed stod Gade i Europas nok mest eftertragtede og betydningsfulde dirigentstilling. Forståeligt nok var det med blandede følelser, han ved krigsudbruddet i 1848 måtte forlade Leipzig og orkesteret og vende tilbage til det provinsielle musikliv i København. Strengene i det danske musikliv blev i 1700-1800-tallet slået an fra de tysktalende lande. Hvis man skal forstå dansk musiks udvikling, kan det kun lade sig gøre, hvis man tager et tysk udgangspunkt. Musiklivet i tiden efter ca. 1800 var generelt blomstrende, og det, man traditionelt betegner klassiske musik, fik udbredelse uden for kongernes og fyrsternes gemakker. Det nye og ofte velhavende borgerskab ville underholdes ligesom adelen, enten i de private hjem eller i offentlige koncerthuse, der skød op i Europa.

Skrevet af Thomas Roland

Min tilknytning til Holmens Kirke

Den 7. februar 1943 blev jeg døbt i Holmens Kirke af pastor Scheller Nielsen som også konfirmerede mig 14 år senere. I den dér mellemliggende tid havde jeg min jævnlige gang, dels for at få tiden til at gå med et besøg i kapellet for at se de flotte sarkofager, faner o lign og dels for at gå i søndagsskole. Da jeg som 21. årig skulle giftes var det naturligt for mig - selvom jeg for længst var flyttet fra sognet - at opsøge pastor Scheller Nielsen for at spørge ham, om han var indforstået, og da vi havde talt lidt sammen kneb han en tåre og sagde ja. Da jeg efterfølgende skulle have mine tvillinger døbt og igen opsøgte pastor Scheller Nielsen blev han tydelig rørt. Det er nok sjældent, at have den samme præst til fire kirkelige begivenheder - i hvert fald i en københavnerkirke.

Skrevet af Frank S Olinsson

Kolofon

Administrator
Frank Allan Rasmussen
Fotograf
http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_W._Gade
Fotograf
Caspar J
Fotograf
Caspar Jørgensen, Heritage Agency of Denmark
Fotograf
Det Kongelige Bibliotek DT106286
Forfatter
Frank S Olinsson
Forfatter
Kristoffer Brinch Kjeldby
Forfatter
Thomas Roland

Brugertags

Ingen brugertags tilføjet. Du kan være den første!

Relaterede emner