• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Københavns Politigård

1918

Beskrivelse

Visuel knytnæve til hovedstaden

Københavns Politigård blev tegnet af arkitekt Aage Rafn og Hack Kampmann sammen med Kampmanns sønner, Hans Jørgen og Christian. Den blev bygget i 1918-1924 og er et hovedværk i mellemkrigstidens nyklassicistiske arkitektur. Den gråpudsede og upyntede kolos har fremkaldt mange reaktioner. De negative kommentarer går ofte på bygningens strenge ydre. Bygningen er blandt andet blevet kaldt en visuel knytnæve. Indenfor skifter udtrykket fra det minimale til det monumentale. Det cirkulære indre gårdrum åbner sig mod himlen. Gården indrammes af søjler, der står i par.

Magtens fæstning i byen

”Yarden – politiets fæstning – var en arkitektonisk mærkværdighed, som var kendt og beundret også uden for landets grænser.” Med de ord indleder Hans Scherfig sin beskrivelse af Politigården i København i den satiriske roman Skorpionen fra 1953. Den handler om Edderkoppesagen fra 1949, der også er kendt som tv-serie. Politigården beundres, men det er først og fremmest en mærkværdig bygning. Scherfig sammenligner den med Kong Minos berømte labyrint i det antikke kretensiske palads Knossos. Han gør grin med, at der begge steder gemmes hemmeligheder inde i bygningen, der ikke tåler dagens lys. Som symbol fungerer Yarden dog upåklageligt, skriver Scherfig. Den udtrykker ren magt. ”En fæstning midt i byen, magten i samfundet, borger-statens fundament”.

Skrevet af Anne-Louise Sommer

RING 1448

POLITIGÅRDEN 1448 Da telefonen efterhånden var blevet hver mands eje tilbage omkring tyverne i det forrige århundrede, bestemte min grandonkel, den daværende politidirektør, Eigil Thune Jacobsen , at det var på tide at politiet fik et fælles nummer der skulle kunne bruges overalt i landet. Han henvendte sig derfor til sin bror, Otto Thune Jacobsen, dr.teol og viceprovst på Regensen, for at få et godt råd og en god diskussion om hvilket nummer man så skulle vælge. Efter kort betænkningstid sagde den skriftkloge teolog at det skulle være 1448. Hvorfor nu det? spurgte politidirektøren, jo, det skal jeg sige dig, det er nemlig Marcus 1448. Marcus evangeliet kapitel 14 vers 48, hvori der står: I ER RYKKET UD MOD MIG MED SVÆRD OG KN IPLER FOR AT ANHOLDE MIG, SOM OM JEG VAR EN RØVER.

Skrevet af Gerda Thune Andersen

Kolofon

Administrator
Anne-Louise Sommer
Forfatter
Gerda Thune Andersen

Relaterede emner