• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Køge, Sankt Nicolai Kirke

1400

Beskrivelse

Købstadskirke i Køge

Sankt Nicolai Kirke midt i Køge er en sengotisk teglstenskirke fra omkring 1400. Kirken har sit navn efter de søfarendes helgen Sankt Nikolaj. Kirken kaldes også Køge Kirke og minder en del om en lang række købstadskirker rundt om Østersøen. Tårnet fungerer både som fæstningsværk og fyrtårn. Det kan man blandt andet se på tårnets østmur helt oppe i blændingerne. Her ses en lille udbygning, hvor der sad en lanterne, dengang kirketårnet fungerede som fyrtårn. I tårnets kammer hænger fem klokker fra 1400- og 1500-tallet.

Hekse lokkede kvinde til at tisse i døbefonden

Sankt Nikolaj fik ny døbefont i 1613 efter en dramatisk historie. I 1612 var Købmandsgården på hjørnet af Køge Torv og Nørregade hjemsøgt af trolddom. Det viste sig, at adskillige af byens kvinder bedrev heksekunst, heriblandt kvinden Mette Banghors. Hun indrømmede, at hun sammen med veninden Johanne Thommes havde manet djævelen frem i skikkelse af en rotte. De havde også lokket en stakkels halt tjenestepige ved navn Kirsten Lauridsdatter til at tisse i kirkens døbefont. Heksene havde lovet hende helbredelse og fem alen vadmel for det. Under de efterfølgende forhør angav de to mindst ti medsammensvorne kvinder, der også blev brændt på bålet. En af dem var den halte Kirsten. Den besudlede døbefont tilhører nu Køge Museum og står i Vor Frue kapel.

Skrevet af Peter Pentz

Sang sin egen salme ved sit bryllup

Johan Friderichsen (1603-1641), født i Flensborg, sang sin egen salme ved sit bryllup i Roskilde Domkirke i 1639 med Maren Glob fra Køge. Friderichsen var i 1639 blevet rektor for Roskilde Skole og desuden professor i poesi på Roskilde gymnasiet. Både inden- og udenlands var han berømt for sin digtekunst og modtog i 1633 titlen poeta laureatus. I sin tid som rektor for Køge Latinskole fra 1629 til 1633 må han have lært Maren at kende. Hun var nemlig ældste datter af Køge Kirkes sognepræst fra 1616 til hans død 1633, provst Christen Lauridsen Glob og Karen Hoffmand, provstens første hustru af fire. På epitafium i Køge Kirke ses Maren sammen med sin familie. Johan Friderichsens salmen er ”I Jesu navn skal al vor gerning ske”, trykt som nr. 63 i Den Danske Salmebog 2003. Allerede i Danmark og Norges Kirkeritual 1685 nævnes, at der før vielsen skal synges første vers af Friederichsens salme – ”Eller en anden beqvem Psalme.” Maren og Johans ægteskab varede kort. Johan Friderichsen døde i 1641.

Skrevet af Susanne Fabritius de Tengnagel

Frelserens Højde i Køge Kirke beskyttede mod det onde

Teksten: ”Denne højde er Frelserens” står skrevet på et af de få kalkmalerier i Køge Kirke, malet på tredje pille fra nuv. tårnindgang i kirkens søndre sideskib. Motivet er den opstandne Kristus i helfigur med jordkloden i venstre hånd og højre hånd løftet med velsignelsestegn. Kalkmaleriet er fra o. 1500, og Frelserens højde er 2,20 m. I flere beretninger om lignende motiv, som man kender over hele Europa fortælles, at man har båret en papirstrimmel eller snor på sig, som var 1/16 af Frelserens højde, som beskyttede mod farer og alt ondt. Man ved, at Kejser Karl den Store fik sådanne ord i et brev fra pave Leo III: ”Den, som gudelig vil have den [Frelserens højde] eller bære den på sig, kan ikke dø af brat død, ej heller ved ild, ej heller ved vand, ej heller ved pil, ej heller ved storm, ej heller ved torden, ej heller ved gift, ej heller ved onde ånder, ej heller med mened, ej heller ved onde menneskers vidnesbyrd.” Kirkehistoriker og teolog Peder Severinsen har beskrevet dette særprægede motiv i artiklen ”Frelserens Højde”, Danske Studier. Udgivne af Gunnar Knudsen og Marius Kristensen 1926. København, Nordisk Forlag. Foruden Køge Kirkes kalkmaleri nævner PS motivet i Sct. Bendts Kirke, Ringsted, dateret til o. 1400. Undertegnede har desuden fundet motivet i Vigersted Kirkes våbenhus, dateret 1450-75. Beskrivelse af Frelserens Højde kan læses på www.fabritiustengnagel.dk

Skrevet af Susanne Fabritius de Tengnagel

Provst Globs epitafium

Det anses for at være et af de største epitafier i de danske kirker, 7,5 m højt og 4 m bredt, det såkaldte Globs epitafium i Sct. Nicolai Kirke Køge over provst og sognepræst ved kirken, Christen Lauridsen Glob og hans 4 hustruer: Karen Richardsdatter Hofmann, Johanne Hansdatter Resen, Bodil Jensdatter og Margretha Braem. Globs fire døtre Maren, Anne, Sille Maria og Margrethe bekostede den store mindetavle over deres far og deres respektive mødre. Faderen døde i 22. juni 1633 samme år som hans fjerde hustru, Margretha Braem døde. Epitafiet blev i 1639 placeret over det sted i kirken, hvor Globs kiste var nedsat. Det blev malet / stafferet af Bartholomæus Paproczky, som også stafferede kirkens altertavle o. 1652. Epitafiet er flankeret af mandshøje statuer af Moses med de Ti Bud på stentavler og Johannes Døber, som bærer et lam, symbol på Kristus. Øverst ses attributter for tro, håb og kærlighed med to englebørn (putti) for troen med kors, som mangler, for håbet med anker, og øverst et barn ved en kvindes barm for kærligheden. Disse figurer omkranser et maleri, der viser Jesus i bøn i Getsemane Have aftenen før hans korsdød og de tre af disciplene, som er faldet i søvn, jf. Lukasevangeliet kap. 22,39-46.

Skrevet af Susanne Fabritius de Tengnagel

Kolofon

Administrator
Peter Pentz
Fotograf
Lars Bjarke Christensen
Fotograf
Susanne Fabritius de Tengnagel
Forfatter
Susanne Fabritius de Tengnagel

Brugertags

Ingen brugertags tilføjet. Du kan være den første!

Relaterede emner