• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Kongens Have

1600

Beskrivelse

Kongelig urtehave med kavalergang

I begyndelsen af 1600-tallet sprang en royal urtehave og spadserepark ud midt i København. Kong Christian den Fjerde beordrede et større stykke jord ryddet for huse og haver for at bygge et lysthus og anlægge en have, der skulle forsyne hoffet med blomster, frugter og grøntsager. En generation senere, i 1660'erne var barokstilen populær, og Kongens Have blev opført med lindealléer, der fik navne som Damegangen og Kavalergangen. Men en plan fra 1649 vidner om, at den grundlæggende struktur på renæssanceparken stadig er den samme i dag.

Elegant oase midt i byen

Efter den voldsomme brand i København i 1795 blev også Kongens Have ændret og fik tilført elegante parisiske detaljer. Hoffet solgte et stykke af haven fra til nye bygninger, og for enden af haven anlagde man den herskabelige promenade Kronprinsessegade. Gaden og resten af byen blev samtidig afgrænset fra haven med et fornemt gitter opdelt af sandstensmurpiller. I gitteret inkorporerede man en række små, klassicistiske butikspavillioner skabt af Stadsbygmesteren Peter Meyn. I de nu fredede små kubiske rum måtte man kun handle med galanterier og lignende noble varer. De oprindelige boder havde kun døråbning og et lille, halvrundt vindue derover. De store vinduer, man ser i dag, kom først til i midten af 1800-tallet.

Skrevet af Malene Hauxner, RIP

Hoboisterne i Kongens Have

Det var først i 1771, at Kongens Have, der jo, som navnet siger, var forbeholdt royale personer, blev åbnet for alminde­li­ge mennesker. Statsmanden Joh.Fr. Struensee var hovedmanden bag denne liberalisering, og borgerskabet tog hurtigt haven til sig som et af de eneste parkanlæg inde i byen. Man kunne ikke alene rekreere sig i de smukke omgivelser. Der var også mulig­hed for at høre musik fra forskellige regimenters korps af musikere med træblæsein­strumenter, de såkaldte hoboister, som gav små kon­certer hver søndag aften. Faldt tiden lang, kunne man nyde en forfriskning hos restauratør Gabel. Han opdagede hurtigt, at lidt musi­kalsk underholdning trak gæsterne til. Man har beskrivelser af, hvorledes han i 1771 fejrede prinsesse Louise Au­gustas fødsel - måske Struensees datter - med to orkestre, der spillede på skift. Hoboisterne har nok dannet grundstammen, men de blev suppleret af trompeter og pauker.

Skrevet af Kristoffer Brinch Kjeldby

Kolofon

Administrator
Malene Hauxner, RIP
Forfatter
Kristoffer Brinch Kjeldby

Relaterede emner