Landevejen Silkeborg- Viborg

De mystiske milepæle

Man ved ikke meget om de enkle milepæle på den forsvundne Silkeborg-Viborg-landevej. I 1686 lavede astronomen og matematikeren Ole Rømer en opmåling af landets veje. Hvis stenene havde stammet fra 1686, ville man i dag kunne finde dem på Videnskabernes Selskabs kort fra sidst i 1700-tallet. Men her er stenene ikke. Formentlig havde Viborg og Århus amter ikke haft midler til at bruge de obelisk- og keglestubmodeller, som ellers blev brugt ved tidens hovedlandeveje. Vejen blev brugt af bønder, der skulle med varer til Silkeborg, post til herremændene eller andre lignende ting. Mange folk er rejste også fra Midtjylland ad vejen til Snapsting i Viborg. Her kunne de låne penge og handle.

Skrevet af Steffen Elmer Jørgensen

Adelsvejen som ikke er helt forsvundet

Adelsvejens forløb ved Resenbro eksistere faktisk stadigvæk. Dens tracè ved Resenbro er meget smuk og udgør et helt intakt stræk på ca 2 km. Fra Resenbro går vejen mod syd, passerer gravhøjen Rethøw, som blev brugt til skafot og galge. Kort herefter går den op gennem en meget smuk sideslugt til plateauet over Gudenådalen. Her passerer den de 2 gravhøje Bredhøj og Rulleshøj og har sit videre forløb mellem markerne med udsigt til Skellerup og Skellerup Nygårde, hvorefter den slutter sig til landevejen Mørkdalsvej, som går til Linå. I 1997 blev Silkeborg Museum blev gjort opmærksom på, at der fandtes velbevarede hulvejsspor i en plantage. Ved besigtigelsen fremtrådte sporene som to tætliggende, parallelle og op mod 1 meter dybe vejspor, der kan følges fra den nederste del af Stidalen og ca. 100-150 meter mod nordvest.

Skrevet af Peder Størup