• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Marstal

1514

Beskrivelse

Fra fiskerleje til søfartscentrum

Marstal er opstået ved en naturhavn på Ærøs østkyst. 1514 nævnes Marstal som et fiskerleje - spiren til den senere søfartsby. Marstals søfart dateres fra 1634, hvor det blev muligt at sno sig udenom Ærøskøbings handelsmonopol på øen. Byens beliggenhed ved en af Danmarks hovedfærdselsårer, vandvejen mellem kongerige og hertugdømmer, gav søfartsindustrien vind i sejlene. Den kulminerede omkring år 1900 med en hjemmehørende flåde på mere end 300 fragtskibe og hele otte skibsværfter ved havnen.

Kendt over hele verden

Marstals indbyggere udbyggede naturhavnen, og med den som base er de gennem generationer draget ud i alverdens havnebyer, hvor marstalskibene er kendte. Havnen er Marstals centrum. Fra havnen løber gaderne med deres brogede samling af huse. Forfatteren Carl Ewald beretter om byens selvhjulpne arkitektur i 1893: De flittige Sømænd har rejst sig et Hjem i Hast, når de en Stund lå over. Hus har føjet sig til Hus. Det gjaldt jo blot om at bygge sig en lille Kahyt, hvor Mutter og Rollingerne kan sidde lunt og trygt, mens Fatter er på Søen. Søfarten og søfolkene sætter fortsat et stærkt præg på bybilledet i skipperbyen Marstal.

Skrevet af Erik Boye Kromann

Da klipfisken globaliserede Marstal

Danmark er en søfartsnation, og vores mest udprægede søfartsby er skipperbyen Marstal på Ærø. Her lever indbyggerne af søfart og er vant til at omgås andre nationaliteter. I de store sejlskibes tid deltog både skibe og søfolk fra Marstal ofte i den såkaldte ’Newfoundlandsfart’. Her blev klipfisk fragtet ud af Newfoundland til lande som Spanien, Grækenland, Italien og især Portugal. Søfolkene fra Marstal fik dermed tæt kontakt til folk i de ovennævnte lande. Fra 1890’erne til 2. verdenskrig deltog ikke færre end 110 marstalskonnerter i Newfoundlandsfarten. Enkelte af skibene er bevaret for eftertiden, heriblandt skonnerten Bonavista. Vinteren 1925-1926 var ekstremt hård, og fem af marstalflådens newfoundlandsskonnerter forliste dén vinter. Tre af dem forsvandt sporløst. Bonavista var et garvet skib i Newfoundlandsfarten, og denne vinter lå det ud for Newfoundland i oprørt sø sammen med en anden marstalskonnert, Svalen, der forliste på nogle skær. Hele 28 dage skulle der gå, før Bonavista og dens fem mand store besætning blev bragt frelst i havn, og glæden var stor hos familierne hjemme på Ærø. I år 2000 blev skonnerten indrulleret i den maritime kulturarv i Nationalmuseets regi. Skonnerten totalrenoveres for tiden på en skibsbygningsplads ved Marstal Søfartsmuseum.

Skrevet af Erik Boye Kromann

Kolofon

Administrator
Erik Boye Kromann
Fotograf
Kort & Matrikelstyrelsen
Fotograf
Mads Nielsen - http://www.visitmarstal.dk
Fotograf
Mads Nielsen - www.visitmarstal.dk
Fotograf
Marstal S
Fotograf
Marstal Søfartsmuseum
Forfatter
Erik Boye Kromann

Brugertags

Ingen brugertags tilføjet. Du kan være den første!

Relaterede emner