Ny Carlsberg Glyptotek

Da bryggeren selv kom på museum

I 1906 udvidede arkitekten Hack Kampmann Ny Carlsberg Glyptotek med bl.a. et mausoleum til Carl og Ottilia Jacobsen. Mausoleet ligger som afslutning på Glyptotekets lange akse for enden af festsalen. Set udefra er det arkitektoniske forbillede intet mindre end Mausoleet i Halikarnassos, der er et af verdens syv vidundere. Facaden er udformet med stor monumentalitet og afsluttes øverst af en stor trinpyramide. På toppen står en bronzeskulptur af gudinden Athena og sejrsgudinden Nike. Over indgangen til mausoleet står inskriptionen Semper Ardens - altid brændende. Til venstre for indgangen ses et relief af Ottilia og Carl Jacobsen iført antikke klædedragter. Museets to mæcener bliver dermed udødeliggjort og får deres egen plads i museet side om side med kunsten. Mausoleet blev dog aldrig taget i brug.

Skrevet af Simon Ostenfeld Pedersen

Da danskerne fik en vinterhave

Syvsoverdag – den 27. juni 1906 – åbnede brygger Carl Jacobsen dørene til en ny bygning og vinterhave i Ny Carlsberg Glyptotek. Netop denne dag syntes bryggeren særligt godt om, da 27. juni forbindes med en opbyggelig, kristen myte. Myten stammer fra Efesos på den romerske kejser Decius’ tid, hvor kristne blev forfulgt i stor stil. Omkring år 250 blev syv unge, kristne mænd jagtet ved bjerget Karlion. De løb ind i en hule for at skjule sig. Men forfølgerne murede hulen til, så de ikke kunne komme ud. Først 200 år senere blev hulen genåbnet, og de unge mænd vågnede for en kort stund netop på dagen den 27. juni. Her opdagede de, at kristendommen havde sejret, og de døde lykkelige, lyder fortællingen. Syvsoverdagen er siden markeret på Glyptoteket den 27. juni 1996, da arkitekt Henning Larsens bygning blev indviet.

Skrevet af Ida Klement

Et ægyptisk gravkammer på Dantes Plads

På Ny Carlsberg Glyptotek kan de besøgende se over 2000 år gamle mumier og andre gravskatte fra det gamle Egypten. Den egyptiske samling er skabt af brygger Carl Jacobsen. I 1884 købte han sin første egyptiske antikvitet. Det var mumien af en kvinde og en mumiekiste med rige udsmykninger. Kiste og mumie kom med postordre fra Cairo Museum. Siden rejste Carl selv til Egypten og sendte gennem to årtier en egyptolog til landet for at købe flere kunstskatte.

Skrevet af Ida Klement

Fransk kunst i hjertet af København

Ny Carlsberg Glyptotek rummer Danmarks største samling af franske, impressionistiske malerier. Det gælder blandt andet værker af Manet, Monet, Degas og Sisley. Det var grundlæggerens søn Helge Jacobsen, der lod sig fascinere af de franske mestre og købte en lang række værker hjem, da han overtog ledelsen af Glyptoteket efter sin far. Helge Jacobsens første store køb var ”Skygger på havet” af Claude Monet. Maleriet hænger i dag sammen med Glyptotekets seneste Monet-erhvervelse, "Oversvømmelse ved Giverny", der kom til museet i 2011.

Skrevet af Ida Klement

Nordens største antiksamling

Ny Carlsberg Glyptotek huser Nordens største antiksamling. Her er alt fra egyptiske mumier og etruskiske skatte til marmorskulpturer fra Grækenland og Rom. Samlingen er grundlagt af brygger Carl Jacobsen, som var en stor kender af klassisk kunst.

Skrevet af Ida Klement

Et hovedværk i dansk arkitektur

Ny Carlsberg Glyptotek forener kunst og arkitektur i tre arkitekters bygningsværker, skabt over 100 år. Glyptoteket er grundlagt af brygger Carl Jacobsen. Han var passioneret kunstsamler og donerede i 1888 sin samling af danske og franske skulpturer til offentligheden. Københavns Kommune gav til gengæld en byggegrund til et museum. I 1897 stod den første del færdig med tre fløje og en facade, der leder tankerne hen på renæssancens arkitektur. Men arkitekten, Vilhelm Dahlerup (1836-1907), havde mere på tegnebrættet. Og da en ny bygning af arkitekt Hack Kampmann (1856-1920) blev tilføjet, fik Dahlerup sine sidste tegninger realiseret. Det gjaldt en vinterhave med glaskuppel, som siden har været museets centrale rum – et hvilerum mellem kunst og palmer. Kampmanns bygning består blandt andet af en festsal med antikke inspirationskilder. Glyptotekets tredje bygning er tegnet af Henning Larsen (f. 1925), som i 1992 vandt arkitektkonkurrencen om at skabe en integreret bygning, der klimatisk tager hensyn til skrøbelige genstande. Indvielsen fandt sted i 1996. Bygningen byder i dag på dunkle sale til egyptiske gravskatte og tre etager med fransk maleri.

Skrevet af Ida Klement

Øl-penge gik til kunst

Spor af øl er lette at finde i Glyptotekets arkitektur, hvis man leder over og under museets romerske portrætter. Her er aks af byg og ranker af humle i lofter. På den måde er øl, kunst og arkitektur forbundet på Glyptoteket, og sådan har det været lige fra Glyptoteket blev grundlagt af Carl Jacobsen (1842-1914). Carl blev født ind i en familie, hvor hans fremtid var planlagt. Som eneste søn skulle han være brygger som sin far. Da Carl var fem år, grundlagde faderen et bryggeri i Valby. Det opkaldte han efter sin arving. ”Carls bjerg” blev til Carlsberg. Arvingen blev nu skolet i brygning og handel. Men han lærte også om kunst, arkitektur og æstetik. Alene på et år besøgte han Nationalmuseet, Charlottenborg og Thorvaldsens Museum i alt 35 gange. Interessen for kunst udviklede sig til en samlermani, der nær satte familiens formue over styr. Men til glæde for København donerede Carl hele sin kunstsamling til offentligheden.

Skrevet af Ida Klement

Lysets demokrati

Malmö Stadsbibliotek er berømt verden over for sin 1997-bygning ”Lysets kalender”. Den nye bygning er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen som en udvidelse af det gamle stadsbibliotek. Den nye biblioteksbygning tager udgangspunkt i det eksisterende biblioteks kvadratiske form. Men her hører lighederne op. I Larsens bygning består vægfladen mod den omkringliggende park af vinduespartier. De store vinduespartier åbner bygningen op mod omgivelserne og opløser grænsen mellem ude og inde. Nøglen er lyset: Om dagen bliver samspillet mellem bibliotek og have skabt af dagslyset, mens det oplyste biblioteksrum skaber dialogen om aftenen. Der er en samhørighed mellem bygning og omgivelser, som indbyder alle til at blive en del af biblioteks liv. På den måde danner Henning Larsens bygning et billede på den rolle, som biblioteker – sammen med museer, teatre og kulturhuse – har i det skandinaviske velfærdssamfund. Det er her, at kulturarv forenes med det liv, der leves lige nu. Samfundet har en demokratisk forpligtigelse til at byde alle borgere ind i disse kulturbygninger, og som borger har man ret til at få viden, oplysning og læring. Dette skandinaviske fællesgods har fundet en konkret arkitektonisk form i Malmö Stadsbibliotek.

Skrevet af Rasmus Vestergaard