• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Oksbøllejren

1945

Beskrivelse

Storbyen bag pigtråd

Oksbøllejren blev anlagt af det danske militær i 1929. Med den tyske besættelse af Danmark overtog tyskerne lejren. Efter befrielsen blev Oksbøllejren indrettet til flygtningelejr for tyske flygtninge. I historien om tyske flygtninge i Danmark 1945-49 indtager Oksbøllejren en særstatus, fordi den helt uden sammenligning var den største af samtlige flygtningelejre. Således beboedes lejren i 1946, da den var størst godt 35.000 civile tyske flygtninge, fortrinsvis kvinder og børn. Lejren omtaltes i samtiden også som "Storbyen bag pigtråd". De tyske flygtninge var flygtet fra den sovjetiske fremrykning i de østtyske områder dvs. Østpreussen, Danzig-området og Pommern. De første flygtninge kom til landet allerede i februar 1945, mens lejren endnu var en øvelsesplads for værnemagtens soldater. Efter befrielsen fulgte internering bag pigtråd og de første hjemsendelser kom først i gang i november 1946, og først i 1949 forlod de sidste flygtninge lejren. Efter de sidste flygtninge havde forladt lejren rykkede militærnægtere ind i lejren. Deres opgave bestod i følgende ti år i at nedbryde lejren og plante området til. Siden overgik lejren til Forsvaret og den gamle flygtningelejr blev hjemsted for Panserskolen, der flyttede ind i det tidligere lazaret. Forsvaret forlod siden bygninger, der herefter blev omdannet til vandrerhjem. I dag står bygningerne tomme, men planen er, at omdanne stedet til museum, der fortæller historien om de tyske flygtninge.

Svigtede Danmark da det gjaldt?

De tyske flygtninge i Danmark fylder ikke meget i historiebøgerne. Måske netop derfor vækker historien om dem ofte stærke følelser og debat, når eftertiden har fortolket den. I centrum for diskussionen har været, hvorledes danskerne løste opgaven med de 250.000 uønskede flygtninge, der kom fra fjendeland. Nogle har ment, at man efter omstændighederne gjorde, hvad der i samtiden var økonomisk og politisk muligt, mens andre har forfægtet det synspunkt, at Danmark og de danske myndigheder svigtede da det gjaldt. Således er det et uomgængeligt faktum, at der i 1945 blandt flygtningene var en overdødelighed, som især var markant blandt de 0-2 årige. Sporene efter dette ser vi i dag på blandt andet Vestre Kirkegård i København og på flygtningekirkegården i Oksbøl. Især har man kritiseret danske lægers rolle i forbindelse med antallet af døde børn. I samtiden var de tyske flygtninge også genstand for diskussion, og holdningerne til spændte fra den ene yderlighed til den anden. I de illegale blade kunne man inden op til befrielsen finde særdeles hårde udmeldinger som: ”dette krapyl behandles bedre end vore egne arbejdsløse og aldersrentenydere”. I den anden grøft trådte 60 danske præster frem i juni 1945 og appellerede til, at danskerne så et medmenneske i tyskerne i stedet for et umenneske. De tyske flygtninge forlod landet efterhånden som forholdene i Tyskland tillod det. Striden om de tyske flygtninge har også i Tyskland affødt en debat om forholdene i Danmark dengang.

Skrevet af John V. Jensen

Kolofon

Administrator
John V. Jensen
Fotograf
Bl

Relaterede emner