• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Søby Brunkulslejer

1940

Beskrivelse

Kul-alderen

Søby Brunkulslejer er Danmarks største brunkulsområde. Fra 1940 til 1970 gravede entreprenørfirmaer 20 millioner kubikmeter brunkul i området. 1.050 hektar jord blev omgravet, og mere end 20 landbrugsejendomme forsvandt. Kullene ligger i to-tre lag i en dybde ned til 30 meter. Brunkulsgravningen har skabt et meget særpræget landskab bestående af sandtipper og vandfyldte brunkulsgrave, brunkulssøerne. I efterkrigsårene er området delvis blevet tilplantet, og det er i dag fredet. På grund af tilbagevendende sandskred er almindelig færdsel begrænset, men brunkulslejerne opleves bedst fra Brunkulsvej og fra udsigtspunktet i den sydlige del. Skilte viser til udsigtspunktet.

Kul på i Danmarks Klondike

Kort efter 1940 opstod der en Klondike-lignende by bestående af primitive skure og træhuse på arealerne omkring Voldsgård. En overgang boede der 17-1800 mennesker i den interimistiske bebyggelse. Ud over beboelsesbarakker rummede byen pensionater, butikker, børnehave, jernbanestation og redningstjeneste. Søby Brunkulsmuseum blev åbnet i 1977 i gravemester Søren Kristensens tidligere bolig. Her kan man blandt andet se billeder fra brunkullets guldalder, og i området kan man stadig se ombyggede beboelser fra brunkulstiden. Tæt ved er der en mindelund for 57 arbejdere, som mistede livet i brunkulslejerne. Under og efter Anden Verdenskrig dækkede brunkul fra Vestjylland en betydelig del af Danmarks energiforbrug.

Skrevet af Søren Toftgaard Poulsen

Mogens Klitgaard: Brunkul. 1946.

"Der var ikke mange mennesker i ventesalens restauration, udenfor væltede solen ned over den lille banegård, det var tidligt på formiddagen. Hun bestilte en kop kaffe og spurgte, hvornår toget gik til Søby. Serveringsdamen sagde, at det gik først hen under aften, men at hun måske kunne komme med et af brunkulstogene. Da hun havde drukket kaffen, gik hun ind på stationskontoret og spurgte, om hun kunne køre med et af brunkulstogene. Men med de tog var det sådan, at de som regel kører uden personvogne, først hen under aften gik der et, der tog passagerer med, men hun kunne ta med et nordgående tog om ti minutter og stå af ved et trinbrædt, derfra kunne hun gå tilfods til Søby, det var bare nogle få kilometer." Sådan begynder Klitgaards novelle, der er illustreret af Povl Christensen.

Skrevet af Peter Storm

Kolofon

Administrator
Søren Toftgaard Poulsen
Fotograf
Ib Meinhardt
Fotograf
Kjeld Hansen, Herning Museum
Fotograf
Kurt Nielsen, Kolding
Forfatter
Peter Storm

Brugertags

Ingen brugertags tilføjet. Du kan være den første!

Relaterede emner