• Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv
  • Dansk Kulturarv

Henter afspiller ...

Tivoli

1843

Beskrivelse

Forlystelseshave i byen

Tivoli åbnede første gang den 15. august 1843 uden for Vesterport. Grundlæggeren Georg Carstensen ville lave en forlystelseshave som i udlandet. Arkitekten H.C. Stillings bygninger og plan bestod de næste cirka 40 år. Industriudstillingen i 1888 betød store forandringer. Haven blev udvidet ud mod den nuværende H.C. Andersens Boulevard og et hjørne ved Tietgensgade og Bernsdorffsgade. I 1890’erne blev haven igen udvidet og fik sin nuværende størrelse. I mellemtiden er byen vokset rundt om haven. Tivoli er gået fra at være et udflugtsmål uden for byen, til at være en grøn plet i den.

Pjerrot kommer til Tivoli

Pantomimeteatret er opført i 1874 og tegnet af Vilhelm Dahlerup, der også er manden bag Glyptoteket og Det Kongelige Teater. Allerede i 1844 lå her et primitivt teater, hvor den første Pjerrot optrådte. Flere af pantominerne fra dengang spilles stadig: Spåkvinden, Statuen og Den falske husholderske. Pantomimerne udspringer af commedia dell'arte traditionen fra Italien. De bredte sig til Frankrig og til England, som gav os Pjerrotfiguren. Det berømte påfuglefortæppe er den daværende direktør Bernhard Olsens ide. Han havde set det på teatre i Frankrig. Ligesom i 1874 er teknikken håndbetjent. Der er en række standardkulisser, som går igen i de forskellige forestillinger.

Skrevet af Jan Möllerström

H.C. Lumbye og Tivoli

Går man i Tivoli på åbnings- eller afslutningsaftenen, er man næsten sikker på at høre værker af H.C. Lumbye i Koncertsa­len. I næsten tre årtier - fra 1843 til 1872 - var hans musik og person indbegrebet af Tivolis musikliv, og det har sat sit præg på den traditionsrige have. Lumbye dirigerede i Koncertsalen fra Tivolis første åbningsdag, og det var havens grundlægger, Georg Carstensen, der selv havde knyttet ham til etablissementet. For Lumbye havde øre for de nye tendenser i populærmusikken. Personen Lumbye viste sig at være den rigtige for Tivoli. Som sine forbilleder, Johann Strauss far og søn, samt Wiens tredje valsekonge Joseph Lanner, var han både dirigent, kompo­nist og førsteviolinist i sit orkester. Oftest ledede han ensemblet med violi­nen under hagen vendt mod publikum for at have umid­delbar kontakt med sine tilhørere. Og han var aktuel i sine komposi­tioner. Hans knapt 700 værker, der overvejende består af danse og mindre sange, blev inspireret af begivenheder eller perso­ner, der var samtaleemner i tiden.

Skrevet af Kristoffer Brinch Kjeldby

Tivolis koncertsal

Tivolis Koncertsal har altid været et af de centrale steder i forlystelseshaven. I begyndelsen spillede H.C. Lumbye og hans orkester omgivet af et publikum, der promenerede eller nød en forfrisk­ning ved små borde. Efterhånden har Koncertsalen udviklet sig til at huse en af Europas største festivaler med et væld af inter­nationale kunstnere sommeren igennem. Også repertoiret er blevet betydeligt bredere. I dag udgør Sjællands Symfoniorkester Koncertsalens faste ensemble om sommeren, men uden fast dirigent. Og der optræder mange andre ensembler og solister. Repertoiret spænder meget vidt med både den helt nye musik og ældre toner på programmet. Unge professionelle kunstnere får en chance for at optræde, og gode amatører bliver også lukket indenfor. Vokalmusikken tilgodeses ved både koncertopførelser af operaer, liederaftener og korkoncerter. Ikke mindst har en række moderne balletkompag­nier fra hele verden givet det københavnske publikum en spæn­dende oplevelse i Tivoli. Fra således at rumme én dirigent med ét orkester og den samme type repertoire kan Tivolis Koncertsal i dag opvise et festfyrværkeri af forskellige tilbud.

Skrevet af Kristoffer Brinch Kjeldby

Kolofon

Administrator
Jan Möllerström
Fotograf
John Vedel
Fotograf
Kjeld Borch Vesth
Fotograf
Ny Portefeuille
Forfatter
Jan Möllerström
Forfatter
Kristoffer Brinch Kjeldby

Brugertags

Ingen brugertags tilføjet. Du kan være den første!

Relaterede emner