Hvad skabte mig? 

Århus

Århus, Århus, Århus. Hvor skal jeg starte og slutte? Her voksede jeg jo op og brugte de første 21 år af mit liv. Så selvfølgelig skal der noget om Århus med, når jeg kigger tilbage på, hvad der skabte mig. Jeg tror jeg vil lade den stå der. 

Filmen er fra Det Danske Filminstitut og optaget i 1905. 

Lille Claus og Store Claus

Da jeg blev døbt fik jeg et meget fint eksemplar af H.C. Andersens samlede Eventyr. Den var indbundet i rødt læder og havde smukt svungne guldbogstaver, og selv inden jeg kunne læse elskede jeg at sidde og bladre i den imens jeg nødt duften af læder og gammel bog.  

Jeg husker tydeligt præcist dette billede fra Lille Claus og Store Claus, som Det Kongelige Bibliotek har her. Og de håndskrevne sider er historiens vingesus, der kommer fygende ind over mig. Og så sidder jeg forøvrigt og tænker på, hvad pokker det er, H.C. Andersen har streget ud? Hvad havde han skrevet, der ikke fungerede i historien?

De originale manuskripter er fra Det Kongelige Bibliotek, der har digitaliseret samtlige af H.C. Andersens eventyr og lagt dem online til glæde for alle. 

Soundtracket fra min barndom

En af de ting, der står tydeligt i min erindring fra min barndom, er Fredagsbio med Anna og Lotte. Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg sad på gulvet foran tv'et, og ventede på at den lille tykke dreng med de store briller og overalls tonede frem på skærmen. Hans hvisken og melodien der blev spillet efter han havde hvæset Gå nu V Æ K! til hunden, sidder helt inde på min rygrad og jeg ville kunne nynne den hvis du vækkede mig klokken 4 om morgenen. Er jeg forøvrigt den eneste der altid undrede mig over hvordan han kunne have et tv i lommen uden man kunne se det?

Fredagsbio blev produceret af Danmarks Radio. Serien blev vist først gang i 1979, og blev sendt i mere end 25 år. Den ophørte i 2006.

Christiansborg

I rigtig mange år var jeg overbevist om at jeg skulle være politiker. Helt ned i min fundamentale DNA har jeg altid været overbevist om at engagement og grundlæggende borgerlyst kunne flytte os langt. Jeg har troet på – og gør stadig! – at man faktisk kan være med til at ændre samfundet og gøre verden til et bedre sted at være. Om det er i forbindelse med engagement i mine børns institution eller på jobbet som journalist er underordnet. Kongstanken er den sammen. 

Billedet er fra Det Kongelige Bibliotek og taget af Sven Türck (1897-1954).

 Verden rundt med Olfert Fischer

Som alle andre danske mænd skulle jeg også på session. Jeg trak nummer 340 og så var det ligesom afgjort – jeg skulle ind! 

Jeg endte med at aftjene min værnepligt i Søværnet, og det var også her kimen til min karriere som journalist blev grundlagt. Der var en tradition for at der skulle skrives en avis, der formidlede, hvad vi lavede. Den kom jeg til at stå for, og jeg syntes det var vildt sjovt at opstøve historier og skrive dem til andre. 

Jeg afsluttede min karriere i søværnet med et 3 måneders togt rundt i verden med Olfert Fischer. Vi startede med at sejle til Spanien, herefter fugte Azorerne, så Bermuda, USA, Canada, Skotland, Island, Polen, Norge. Og så hjem! 

Jeg mødte min kone lige inden jeg tog afsted og al kommunikation foregik via breve, skrevet i hånden, der var længe undervejs. Det er sjovt at tænke tilbage på at selv for den tid var det en gammeldags måde at lære hinanden at kende på. Men det var hyggeligt. Og det virkede for i dag er vi stadig gift. 

Kortet er fra Det Kongelige Bibliotek og viser verden anno 1920.

Cavling

Henrik Cavling repræsenterer på mange måder det ypperste inden for journalistikken idet mange journalister drømmer om at få den meget anerkendte pris, han har lagt navn til. Han symboliserer på den måde hele essensen af jobbet som journalist – nemlig at vi har en forpligtelse til at fortælle hvordan verden hænger sammen. Og så var han også med til at grundlægge den moderne journalistik.

Faktisk så hadede jeg at skrive, da jeg gik i skole, men senere mødte jeg en dansklærer, der åbnede teksterne op for mig og gjorde dem interessante. Det betød at faget dansk i den grad voksede på mig, og endte jo også med at pege mig i den retning, der har fyldt min levevej lige siden. 

Billedet er fra Det Kongelige Bibliotek og en del af Europeana Collections 1914-1918.

Flora Danica..?

– Det er nok verdens grimmeste stel!

Og så går det jo op for mig nu at det er et af verdens største – og første! – botaniske værker, og ikke blot et stel fra Royal Copenhagen.

 

Jeg har faktisk aldrig rigtig været til blomster, men den genstridige skvalderkål har en særlig plads hos mig. Det må uden sammenligning være enhver haveejers værste mareridt! Da vi overtog vores hus for 11 år siden, tog jeg kampen op med en lille graveskovl og tusinde timers tålmod.