TUNFISK, DREYER OG SIDSTE UDKALD PÅ MØN

Skrevet af Lisbeth Richter Larsen, formidler på Det Danske Filminstitut og redaktør af Danmark på film, Filmdatabasen og Dreyer-sitet.

Det er en fornøjelse at gå på arbejde og blive overrasket, oplyst og beriget hver dag. Sådan er det at lave ’Danmark på film’, Det Danske Filminstituts streamingsite, der formidler filmarven til alle. Lige nu har det højeste prioritet, men der er mange andre spændende opgaver.

  • Store øjeblikke: De fleste kender det ikoniske fotografi af Kong Chr. X, der rider over grænsen på sin hvide hest i 1920. På filmoptagelsen af begivenheden oplever man stemningen og får en masse detaljer med. Ikke mindst opbuddet af fotografer, der løber rundt mellem hinanden foran grænseporten ved Frederikshøj – paparazzi anno 1920! Se videooptagelsen her.

  • Arbejdsprocesser: En keramiker arbejder koncentreret med leret og trækker på næsten magisk vis en krukke op af klumpen på drejeskiven. Glasering er et endnu større mysterium for ikke-indviede. Se videooptagelsen her.

  • Overraskelser: Fra 1930’erne og et par årtier frem fangede man tun på op til 300 kg, og Berlingske Tidende arrangerede ’Tuna Cup’ i Øresund med deltagere fra hele verden! Se videooptagelsen her.

Foto: Christian de Freitas Olesen

Lisbeth Richter Larsen er formidler og redaktør på Det Danske Filminstitut og har været ansat på DFI i 19 år. Hun har gennem årene arbejdet indgående med dansk stumfilmhistorie, Carl Th. Dreyers liv og værk, dansk dokumentarfilmhistorie og senest tilgængeliggørelse af historiske optagelser og dokumentarfilm om og fra Danmark – www.danmarkpaafilm.dk. Har et seriøst crush på stumfilmstjernen Valdemar Psilander og bliver aldrig træt af at se Dreyers ”Jeanne d’Arc”.

DANMARK PÅ FILM - DIGITALISERING OG FORMIDLING

Kollegerne i Filmarkivet i Glostrup arbejder på højtryk for at få digitaliseret nye titler til Danmark på film. De er et stærkt team med alle fagligheder repræsenteret: filmarkivarer til klargøring af det analoge materiale, scannerister, digital restaurering- og mastereringsteknikere, en colorgrader, en digital arkivar og ikke mindst en flow-koordinator. I den anden ende sidder vi formidlere og ser alt igennem med henblik på at beskrive filmene med synopstekst, emneord, årstal og creditoplysninger. Derudover laver vi klip til danmarkskortet på websitet og tager os af en stor mængde brugerhenvendelser. En redaktionsgruppe laver løbende temaer til sitet, diskuterer kuratering og sørger for, at filmene finder et publikum derude. Vi har netop lanceret et ny tema – Welcome to Denmark – med film, som er forsynet med engelsk speak eller undertekster. Filmene præsenterer Danmark som turistland, fortæller om velfærdsstatens opbygning, dansk kunst og kultur, monarkiet samt ølbrygning!

I september rundede vi 1000 titler og knap 600.000 unikke brugere. Det er dejligt, at filmene vækker begejstring og bliver brugt. Den 29. oktober kan sitet fejre 3-års fødselsdag.

DANMARK PÅ FILM - BRUGERNE

Det er umuligt at forudsige, hvad der hitter, men Facebook er helt sikkert en platform, der kan sætte noget i gang. I september oplevede vi, at:

  • En film om Poul Elvstrøm fra 1969 med engelsk speak spredte sig til nogle udenlandske sejlergrupper og genererede godt 6.500 videoafspilninger over to dage. De udenlandske brugere har også bidraget med begejstrede kommentarer og faktuel viden på Danmark på film. Se den her.

  • En islandsk avis, Morgunblaðið, indlejrede to film – ’Fjerde Islandsekspedition’ fra 1936 og et klip fra ’Kong Frederik VIII besøger Island’ fra 1907. Det gav over 10.000 afspilninger på én dag! Se dem her og her.

Vi elsker, når brugerne bidrager med deres viden og egne fortællinger. Det beriger sitet og giver filmene nyt liv. F.eks. denne kommentar til ”Skrammellegepladsen” fra 1967:

Husker tydeligt byggelegepladsen. Under optagelserne fik vi børn at vide, at titlen skulle være “Tårnet”. Tårnet nåede 4 etager. Byggeriet stoppede, da der manglede brædder, det blev vakkelvornt, og pga. uenighed mellem os børn om, hvem der skulle bestemme. Flere af de voksne var unge politibetjente fra Politiets Ungdomsklubber (PUK), der udførte kriminalitetsforebyggende socialt arbejde i fritiden.

Men nogen gange kan det gibbe i én, når man læser noget, der vidner om tunge oplevelser fra barndomsårene. De kommer jævnligt ind på børnehjemsfilmene, fx denne her.

Barnets Hus, 1923 (framegrab).

Bent Barfods gård på Møn. Filmarkivar Katrine Madsbjerg og undertegnede på feltarbejde, september 2018. Foto: billedarkivar Madeleine Schlawitz.

INDSAMLING OG BEVARING

En mandag morgen i begyndelsen af september triller vi ud af byen i det smukkeste sensommervejr. Turen går til Møn, hvor vi skal se på et omfattende ’arkiv’ efter en af Danmarks store tegnefilmprofiler Bent Barfod, som døde i 2007. Det hele står i hans hjem, en stråtækt landejendom, hvor fru Birthe Barfod, som er over 90, stadig bor. Vi er blevet adviseret om, at der ligger materialer i garagen, i svinestalden og i kostalden. Omfanget er skønnet til 4-6 kubikmeter. Der er kaffe klar i Birthes køkken, da vi ankommer – Katrine har medbragt en hjemmebagt citronmåne – og så er det ellers i gang. Vi står på hovedet i flyttekasser, affaldssække, frugtkasser og løse genstande det meste af dagen. Det er omfattende, og materialerne har det mildt sagt elendigt. Der er masser af originaltegninger, skitser, celler, fotos, filmdåser og apparatur. Materialerne ligger hulter til bulter i fugtige papkasser. Metaldåserne er rustne, og alt er overdrysset med døde insekter og muselort. Vi er taknemmelige for at være blevet kontaktet – det var absolut sidste udkald!

Flere af Bent Barfods film er for nyligt blevet digitaliseret, og der er flere på vej. Se dem her.

FILMKUNSTEN - DEN STORE MESTER

For 1½ år siden erhvervede Det Danske Filminstitut rettighederne til det for længst hedengangne produktionsselskab Palladiums film. Deriblandt er Carl Th. Dreyers tre danske tonefilm ”Du skal ære din Hustru”, ”Ordet” og ”Gertrud”. Det ligger meget smukt i tråd med det omfattende website, vi lancerede tilbage i 2010, hvor Dreyers liv og værk formidles fra alle tænkelige vinkler.  Derudover har vi en kæmpestor arkivsamling efter Dreyers bo, som Filmmuseet fik overleveret tilbage i 1975.

Det er ikke så tit, der kommer nye artikler eller andet på www.carlthdreyer.dk, men for nylig oplevede vi noget helt særligt! En kvinde, Ann Groth, er rejst fra Australien til Danmark på familiebesøg, men hun har også en aftale med os på Det Danske Filminstitut. Da hun kommer ind ad døren, udspiller der sig et vildt tidsspænd i hendes ansigtstræk og øjne. Som i en overblænding suges man tilbage til 1954. Det er lille Maren fra Dreyers filmatisering af Kaj Munks 'Ordet', der er dukket op. Bare 8 år gammel fik hun rollen i Dreyers film, trods forældrenes og især de indremissionske bedsteforældres modvilje. Sammen med min kollega fra DFI’s Bibliotek, Birgit Granhøj, laver vi et interview med hende. Det er en sjov opgave! Se interviewet her.

Derudover er der lige kommet en artikel ind fra en britisk forsker om Dreyers forhold til musikken. Den skal redigeres og layoutes til websitet. Oplagt at finde nogle filmsekvenser frem til de eksempler på Dreyers brug af musik, han skriver om. Vi har en god dialog om artiklen, så det forløber smidigt. Med god hjælp fra min webkyndige kollega, Henrik Fuglsang, bliver den flot. Se artiklen her.

Ann Groth spillede lille Maren i Dreyers ’Ordet’ fra 1955.

Ann Groth som 8-årig i ’Ordet’ (Carl Th. Dreyer, 1955).

SPØRGSMÅL OG SVAR

Vi får masser af mails hver dag – især via Filmdatabasen. Og dem prioriterer vi højt, for brugerne skal have svar, og de skal helst ikke vente for længe. De fleste vil gerne låne, leje, downloade eller købe en specifik film. Filmselskaber og filmarbejdere vil gerne have opdateret deres filmografi andre have rettet en stavefejl i deres navn. Nogen vil købe stillbilleder eller en plakat, andre har været på loftet og vil gerne donere en samling af gamle filmprogrammer.

Danmark på film giver også rigtig mange forespørgsler på klipsalg, og vi bliver hele tiden udfordret på tilgængelighed. Bliver denne titel digitaliseret? Hvornår er ’det hele’ digitaliseret? Der er nok at svare på – og rive i.