Om at arbejde i DR Arkiv

Af Louise Broch, informationsspecialist

I marts måned kan I høre lidt om, hvad der sker i DR Arkiv. Louise Broch er informationsspecialist og har været i arkivet i 18 år. Hun arbejder med arkivformidling og research og er desuden redaktør for Dansk Kulturarv.

Min arbejdsplads:
Jeg har altid haft en detektiv i maven. Den slags, der elskede at læse ”De fem”, og som løste krydsord med min mormor til den store guldmedalje. Jeg har altid haft trang til at undersøge, om tingene stemte. Så måske er det ikke så underligt, at jeg endte med at blive arkivar i DRs arkiv. Et arkiv er nemlig ikke statisk, som man kunne tro. Spændende udsendelser, som dokumenterer fortiden, dukker op, når de digitaliseres, og nogle gange lykkes det at grave udsendelser frem ved at stykke forskellige oplysninger sammen. Den teknologiske udvikling har ændret arbejdsgangene drastisk og gjort det nemmere at finde oplysninger. Men nogle gange er det faktisk en bruger, der hjælper os med vigtige informationer om en udsendelse. Andre gange skal vi ned i dybe kældre for at finde fysiske dokumenter, der kan hjælpe os i jagten på gemte og glemte udsendelser. Og arkivet vokser hver dag, så der er mange spændende tidsperioder at holde styr på.

Foliant over radioproduktioner

Spolebåndsarkiv

Det daglige arbejde:
Forskellen mellem DRs arkiv og andre arkiver og museer er, at vi understøtter DRs udsendelsesproduktion. Når jeg ikke er redaktør for Dansk Kulturarv, arbejder jeg som researcher for DRs journalister i et team, der både kan hjælpe med rådgivning inden for tv, radio, artikler og rettigheder. Vi hjælper journalisterne med at perspektivere deres udsendelser. Vi kender vores arkiv ud og ind, både det digitale, det digitaliserede og det fysiske, og vi hjælper mange forskellige redaktioner som f.eks. Detektor, Hammerslag, TV-Avisen, P1 Morgen, Ultra Nyt og DR Drama. Arkivets indhold er med til at forklare nutiden med fortidens briller.
Desuden afspejler de mange udsendelser historien, og jo tættere en historie er på seerne og lytterne selv, jo mere relevant føles den. F.eks. var det fantastisk at opleve, at et klip fra en miniserie om det lille samfund Årøsund i Haderslev Kommune blev delt og liket af så mange mennesker, der følger Dansk Kulturarv på Facebook. Serien er fra 1979-1980, og den havde stor interesse for lokalområdet.

Rundvisninger:
Som noget nyt er det i 2018 blevet muligt at komme på rundvisning i nogle af DRs fysiske arkiver. Når man bestiller en rundvisning her: https://drkoncerthuset.dk/rundvisning/, kan man ønske at se tre af arkivrummene, der indeholder fysiske spolebånd, videobånd, filmruller samt papirarkiver.Jeg elsker de fysiske arkiver; de gemmer så utroligt mange historier. F.eks. kan man på rundvisningen se, hvordan man op til 1970’erne beskrev tv-avis-indslag på kartotekskort. Det betød, at man var nødt til at skrive kort og præcist på den sparsomme plads på kortet. Netop derfor dukker der også en masse op mellem linjerne, når man afspiller de nyligt digitaliserede indslag i DRs mediearkiv. Kartotekskortene findes stadig som scannede billedfiler i det digitale arkiv. Nogle gange har computeren nemlig ikke kunnet aflæse maskinskriften godt nok, og så er det rart, at man stadig kan se kortet som et billede, hvis man bliver i tvivl om en note.

 

Vi har også fantastiske håndskrevne bøger eller folianter, som vi kalder dem. De indeholder omhyggeligt noterede programoplysninger om, hvad der dag for dag blev optaget og udsendt i radioen fra 1968-1989. De er svære at digitalisere, fordi de personlige håndskrifter i bøgerne ikke kan læses af computere. Men de er en enestående indgang til en stor radiosamling fra netop denne periode. Folianternes eksistens betyder, at vi kan finde ud af, om udsendelser i sendeplanerne på Dansk Kulturarv stadig findes på spolebånd. Og så elsker jeg anekdoten om Frihedsbudskabet. Mange i den ældste generation kender det, og endnu flere har hørt det i Lise Nørgaards tv-serie Matador. Det blev udsendt om aftenen den 4. maj 1945 via BBC’s danske studie i London, efter at Danmark havde været besat af tyskerne i 5 år. Frihedsbudskabet er et vigtigt historisk dokument, men de færreste tænker over, hvor tilfældigt det er, at vi stadig den dag i dag kan lytte til det. Den historiske aften sad radioamatøren Aage Snedevig ved radioen og optog udsendelserne, som han havde gjort så ofte før. Og kun fordi han var på pletten ved sit apparat, findes budskabet i dag. Frihedsbudskabet er digitaliseret, men det findes også på spolebånd. Og selv om spolebåndet er en kopi af den oprindelige optagelse, så er der alligevel noget ganske særligt ved at stå med det spolebånd i hænderne.

Tv-produktioner på bånd

Arkivmedarbejdere ved Kulturnatten 2016

Arkivet på vej ind i fremtiden:
Dette var et lille indblik i, hvad der sker bag nogle af kulisserne i DR Arkiv. Arkiv-verdenen bliver aldrig færdig med at udvikle sig. Computere vil i fremtiden kunne hjælpe med stemmegenkendelse og ansigtsgenkendelse og gøre det lettere at genfinde udsendelser. Nutiden vil blive ved med at spejle sig i fortiden, og derfor er arkivindhold så vigtigt: udsendelserne i arkivet hjælper med at forstå vores identitet og sætte vores nutid og fremtid i kontekst. Det gør det meningsfuldt at være arkivar, og jeg glæder mig over at gå på arbejde hver eneste dag.
I år vil I kunne følge med i flere spændende historier fra de samarbejdende institutioner bag Dansk Kulturarv. Næste måneds indlæg kommer fra Skolehistorie.