Et jubilæum, en bog og en ny og anderledes kommunesyntese

Af Henrik Gjøde Nielsen, direktør, forskningschef, ph.d., Kystmuseet

Et jubilæum

Frederikshavn kunne fejre 200 års købstadsjubilæum den 25. september 2018. Det blev naturligvis gjort på mangfoldige måder i hele september, og naturligvis havde også Kystmuseet et par aktier i arrangementerne. Vi bidrog med faglige indspark til jubilæumsskuespil, til udstillinger og diverse ad hoc-arrangementer, og Kystmuseets Flyvende Inspektørkorps afholdt en kulturnat en række pop-up-foredrag forskellige steder i bykernen, naturligvis under ledsagelse af byens trommeslager. Og så skrev vi en bog, finansieret af Frederikshavn Kommune. Det er der jo sådan set ikke noget nyt i, bortset fra historien som sådan. Og så alligevel….

Frederikshavn Købstad 1818-2018, skrevet af Erik S. Kristensen, Jan Hammer Larsen, Henrik Gjøde Nielsen og Jens Thidemann, udgivet af Kystmuseets forlag 2018.

En bog

2018 var – som altid, og så alligevel… – et turbulent år på Kystmuseet. Der var mange og store opgaver, som altid, men vi manglede (for nu at komme om bag lærredet, hvilket jo er meningen her) både en museumsinspektør og en direktør, hvilket trak store veksler på såvel det faglige som det administrative personale, og vi skulle altså og bl.a. have bogen Frederikshavn Købstad 1818-2018 i hus. Det lykkedes også, naturligvis, ved en ekstraordinær indsats af både forfatterne og en del af det administrative personale, der fik tildelt roller som kildefremskaffere, billedbehandlingspersonale, korrekturlæsere, korrespondenter og kontakter til trykkeri mmm. Og vi fik landet bogen til tiden, naturligvis. Da Nordjyske så anmeldte værket over to hele sider, blev anmeldelsen indledt med følgende ord: ”Når festen er forbi, talerne holdt, hornmusikkens sidste trut forstummet og kronprinsen vel tilbage på slottet, står et blivende minde om Frederikshavns jubilæum som købstad tilbage: bogen om byen gennem de 200 år.” Det er jo ikke så tosset en indledning, for nu at sige det på nordjysk.

Vi arbejdede ud fra en stram plan og en hård disposition. Det fremmer produktiviteten, men der ligger mere bag end som så, hvilket jeg skal komme tilbage til. Med redaktørens ret (og indsigt…) blev udstedt Kommuneværkdirektiv nr. 1: Vi skulle skrive en bog om Frederikshavn købstad. Intet andet! Ikke noget om kendte og kongelige, om havnen og herlighederne, om pæne huse og pyntelige palæer. Købstaden. Punktum! Hvis noget af det nævnte skulle med, forudsatte det, at der var en eller anden kobling mellem emnet og købstaden som politisk, juridisk eller institutionelt historisk fænomen. En kobling den ene eller den anden vej. Ellers var det ud.

En ny og anderledes kommunesyntese

Ok. En by har købstadsjubilæum – og i dansk byhistorie er Frederikshavn blot en hvalp – og der skrives en bog om byen. Ikke just breaking news. Bogen er både et bidrag til dansk, byhistorisk forskning, og for den sidste dels vedkommende rettet til læsere med en særlig interesse i Frederikshavns historie. Men den er mere end det. Vi træder lige lidt længere ind bag facaden, ned i museets maskinrum.

Det skorter ikke just på by- og kommunesynteser i Danmark, og det er godt. Efter mange år i branchen er jeg imidlertid blevet opmærksom på en række problemer i de traditionelle synteser; problemer, som også udgivere og forfattere er opmærksomme på, men som ingen har kunnet eller villet gøre noget ved. Der er kommet rigtigt mange synteser, rigtigt mange værker om X-kommunes eller Y-bys historie, Bd. 1-??, som i denne struktur imidlertid er behæftet med to væsentlige, medfødte skavanker.

For det første løber tiden jo uvægerligt fra denne type synteser, uanset hvor mange bind de udgives i. Enten ignorerer man forholdet, eller også prøver man at rette op på det ved at udgive endnu et bind i værket, der så kan blive bd. 4 eller 7 osv., som det er set flere steder, bl.a. i forbindelse med strukturreformen. Her kan det gå galt på det helt lavpraktiske niveau, når man f.eks. bibeholder omslagslayout, men ændrer indmadens grafiske opsætning. Men så har man da fulgt op, og det er jo – som man siger – altid noget.

For det andet er denne type synteser altid behæftet med begrænsningens forbehold. Uanset om man starter fra bunden og beslutter at udgive 10 bind, eller om man tager fat på de ikke altid heldigt gennemførte supplementsbind, er man i denne struktur altid underlagt et frygteligt forhold, nemlig begrænsningen. Der kan være 40 % til erhvervsliv, 40 % til forvaltning, 10-15 % til forenings- og skolehistorie, og maksimalt 5-10 % til kultur. Det er en almindelig fordelingsnøgle. Procenterne skal så omsættes til sidetal, hvilket lige så uvægerligt medfører bemærkninger om, at ”Pladsen her tillader ikke…” Dette medfører igen, at forfatterne ikke får lov til at skrive sig ud. Den hele historie om det ene eller det andet forhold må vente til en anden gang, som ikke nødvendigvis kommer, og tiden løber fra værket. Stolte ord på en støvet hylde.

Toppen af vendelboerne på Bangsbo

Helt afgørende er det, at forfatteren/forfatterne på denne måde kan skrive sig ud, kan skrive historien i det omfang, der nu er påkrævet, uden at skele til procentvise tildelinger. Det gjorde sig også gældende for Frederikshavn Købstad 1818-2018. Da vi kom til s. 290 fandt vi, at vi havde sagt, hvad der var at sige om sagen.

Næste bind er på trapperne, nemlig bogen om Frederikshavn Havn, som skrives af museumsinspektør Hans Munk Pedersen, og udgives i foråret 2019. Anledningen er her den kolossale udbygning af Frederikshavn Havn, der pågår i disse år. Den opmærksom læser vil have bemærket, at såvel købstads- som havnehistorien er bundet op på anledninger. Dem skal man gribe. Yderligere en række bind er under forberedelse, herunder om købstæderne Sæby og Skagen, og et bind om Frederikshavn Kommunes historie 1940-1945. Her finder vi nok en passende dato for udgivelsen, engang mellem den 9. april 2020 og den 5. maj 2025.

Og her anføres ikke noget Og så alligevel… Sådan er strukturen og sådan er planen. Vi har tiltro til, at den bærer.

Henrik Gjøde Nielsen er ph.d. i historie, og har siden 1. februar 2015 været souschef og museumsinspektør på Nordjyllands Kystmuseum. 1. februar 2019 udnævnt til direktør og forskningschef ved Kystmuseet.

Kystmuseet Bangsbo Fort.

Resultat blev en bog på 290 sider i stort format, 29 x 25 cm., hardback og rigt illustreret, forfattet af museumsinspektørerne Erik S. Christensen, Jan Hammer Larsen, Jens Thidemann og under/overtegnede, der også var redaktør på værket. I en række kapitler belyses købstadens forhistorie, som sådan set kan koncentreres i det forhold, at der gik en lang række ulovligheder i svang i Fladstrand, og hvis man nu gav Fladstrand købstadsprivilegier, så ville alle ulovlighederne som ved et trylleslag blive lovlige. Og den nye købstad blev benådet med et kongeligt navn. Derpå følger kapitler om by- og befolkningsudvikling, om købstadens administrative og politiske historie, og i sidste del om købstadsmæssige og kommunale institutioner, funktioner og opgaver. Det var det. Og så alligevel…

 

Opslag fra Frederikshavn Købstad 1818-2018. På venstre side ses købstadsprivilegierne.

 

Det forhold besluttede vi på Kystmuseet allerede før vi tog fat på købstadsprojektet, at vi ville navigere udenom. I stedet ville vi lave en kommunesyntese efter en helt ny struktur, en uendelighedsmodel. Dvs. at vi ikke udgiver Frederikshavns Kommunes Historie bd. I-??, men en kommunesyntese, bind for bind, tema for tema. Købstadsbogen kunne så passende blive den første prøve på, om konceptet kunne bære. Den hårde disposition var således givet på forhånd. Alt, der ikke drejede sig om købstaden, som ikke udgik fra denne eller som ikke havde direkte indvirkning på denne, blev sorteret fra. Og elementer, som havde indvirkning på eller udgik fra købstaden, blev kun og udelukkende behandlet i den sammenhæng. F.eks. har havnen haft en afgørende betydning for, at Frederikshavn overhovedet blev købstad, og i den forbindelse blev havnen behandlet, men hvad der i øvrigt er sket på havnen, beskrives ikke her. Mange darlings er blevet killed i det perspektiv, og sådan må det være. Så kan havnens historie beskrives i et senere bind, der kan samle op på og færdiggøre den historie. Havnens historie vil så på sin side have f.eks. erhvervshistoriske aspekter, og disse vil i den forbindelse kun blive behandlet i den udstrækning, der er en eller anden forbindelse til havnen, men erhvervshistorien som sådan må afvente et særligt bind om erhvervshistorien, og så fremdeles. For senere bind, hvor tilgrænsende temaer behandles, kan historien føres ajour. Alle bindene bliver naturligvis produceret i ensartet udstyr og opsætning, hvilket knytter værket sammen.

Bagsiden af Frederikshavn Købstad 1818-2018, med plan over byen og havnen 1818. På den måde peger bogen om Frederikshavn købstad frem mod næste bind i den frederikshavnske kommunesyntese.

Kystmuseet Skagen