Når historiens vingesus er med på arbejde

af Katrine Tovgaard-Olsen, Crowdsourcing-koordinator og arkivar

Rigsarkivet indsamler og bevarer dokumenter fra den offentlige administration og fra private, og stiller det indsamlede til rådighed. Det har vi gjort i mange hundrede år, og vores samlinger er så omfattende at hvis man stillede alle arkivalierne op på én lang række ville den være over 460 km lang. Dertil kommer ca. 200 terabyte digitalt fødte arkivalier.

Det ældste originale, daterede dokument på Rigsarkivet er fra 12. februar 1193, i hvilket pave Cølestin den Tredje, efter ærkebiskop Absalons anmodning, forbyder enhver Roskilde-bisp at afhænde borgen Havn.

Vi er nævnt i Grundlovens § 8 hvilket vi er ret stolte af. 

Historiens vingesus under huden

De fleste kender Rigsarkivet fra julekalenderen med Pyrus, eller fra tv-programmet ”Forsvundne Arvinger”, hvor man følger min gode kollega Adams detektiv-arbejde i hans søgen efter forsvundne arvinger. Jeg har selv lavet mange arvingsundersøgelser engang, og det var faktisk imens jeg lavede dem at min passion for arkivverdenen blev vakt. 

Det er et fascinerende syn der møder én, når man træder ind i arkivets magasiner med reoler der tårner sig op med endeløse stabler af protokoller, kartotekskort, sagsakter m.m. i én uendelighed. Og det er både spændende og fascinerende når puslespilsbrikker falder på plads når man stykke for stykke føres fra ét arkivalie til det næste, som var det spor der var lagt ud, for til sidst at blive ledt til netop dét dokument, som indeholder den oplysning man søger. 

Med sine endeløse rækker af arkivalier er arkivet som den vildeste skatkiste, spækket med kilder til historier om et utal af fantastiske menneskeskæbner, som bare ligger dér og venter på at blive fortalt. Dér blandt reolerne mærkes historiens vingesus helt ind under huden.

Kulturarvshelte

På Rigsarkivet samarbejder engagerede kollegaer og frivillige om at give så mange som muligt nem adgang til Rigsarkivets samlinger. Gennem scanning og indtastning af arkivalier bidrager frivillige til at tilgængeliggøre arkivalierne på nettet, og til at gøre dem søgbare og læsbare for alle. Også for dem der ikke har lært at læse gotisk, eller ikke ved hvordan arkivsystemer er opbygget. De gør en kæmpe forskel disse ”kulturarvshelte”: I 2018 digitaliserede de over en million billeder til Rigsarkivets online læsesal, Arkivalieronline. Og de digitaliserer lige netop de arkivalier selv ønsker online. På den måde er de med til at gøre en forskel både for dem selv, men også for nuværende og kommende generationer, der får nem adgang til unikke, autentiske kilder. Det er betydningsfuldt og rækker på én gang langt bagud og langt frem i tiden. 

På Rigsarkivets læsesale digitaliserer brugerne arkivalier, så de kan blive tilgængelige for alle på nettet. I 2018 har frivillige stået for over en million nye billeder på Arkivalieronline. Blandt de uploadede billeder er fx dødsattester, kirkebøger og strafferegistre.

Rigsarkivets brug

Alle statslige myndigheder er afleveringspligtige til Rigsarkivet. Indsamlings- og Bevaringssøjlen står for den løbende indsamling og registrering. Brugerservice og Formidlingssøjlen sørger for, at alt det der indsamles bliver stillet til rådighed for offentligheden. Populært sagt sørger den ene søjle således for at der kommer noget ind på hylderne, og den anden sørger for at det kommer ud igen. 

Rigsarkivets brugere er især slægtsforskere, historikere og journalister. Men der er også mange der opsøger arkivet hvis de har forlagt deres eksamensbevis og har brug for en ny kopi. Eller hvis deres skilsmissebevilling er blevet væk og de skal giftes igen, og derfor har brug for at dokumentere at de er fraskilte. Vi får også rigtig mange henvendelser fra folk der står foran et huskøb, og som vil sikre sig at der ikke er en gammel servitut på huset som fortsat er gældende. 

Enhver kan komme ind fra gaden og bestille et arkivalie frem til læsesalen, medmindre det er digitaliseret og ligger på nettet. På Arkivalieronline ligger der ca. 65 mio. billeder af arkivalier, svarende til ca. 3 % af Rigsarkivet samlinger på papir. Vi har i alt 4,5 mio. besøg på vores digitale platforme årligt.

Det ældste originale, daterede dokument på Rigsarkivet er fra 12. februar 1193, i hvilket pave Cølestin den Tredje, efter ærkebiskop Absalons anmodning, forbyder enhver Roskilde-bisp at afhænde borgen Havn – senere byen København. Pergamentet er skrevet i Rom og er forsynet med pave Cølestin den Tredjes blysegl. (Foto: Tom Jersø, BY-SA)


Katrine Tovgaard-Olsen er Crowdsourcing-koordinator og arkivar ved Rigsarkivet.

Med grundloven fra 1849 bliver Danmark et konstitutionelt monarki med demokratisk styreform. Dog er det kun 15 % af Danmarks befolkning der får stemmeret med den første grundlov. Grundloven er blevet revideret tre gange. Alle grundlovene findes i Rigsarkivet.

Størstedelen af Rigsarkivets samlinger på papir opbevares i højlagermagasiner på Kalvebod Brygge. Hver enkelt reol, hylde og arkivæske er pladsregistret vha. et stregkode-system. Når en bruger bestiller et arkivalie via onlineregistraturen, Daisy, henter arkivbetjentene det pågældende arkivalie ned fra

Rigsarkivets bygning på Slotsholmen.

Rigsarkivets bygning på Slotsholmen.