De første porte til København

 

I sommeren 2019 åbner metrolinjen Cityringen i København. Som en del af starten på metrobyggeriet, har arkæologer undersøgt den københavnske undergrund og fået nye informationer omkring hovedstadens historie. Her fandt man bl.a. ud af hvor de gamle byporte lå, hvem der lå begravet under Rådhuspladsen og informationer om nogle af de måske første københavnere.

I København fandt arkæologerne nogle af byens ældste kristne indbyggere lige under Rådhuspladsen. Foto: Københavns Museum.

De spændende fund og opdagelser som metroudgravningerne har afdækket, har vakt stor interesse og opmærksomhed.

Her på siden kan du bl.a. høre eller genhøre radioreportager og interviews omkring byudgravningerne.

Udgravningerne til den nye metrolinje i København viser nye sider af Københavns fortid. I den tidligere voldgrav midt på Kongens Nytorv rapporteres der, hvad arkæologerne finder.

Udsendelsen er fra 25-03-2011

Fra DR Arkiv.

Nyt syn på Københavns fortid Arkæologerne i København glæder sig til den næste metro-etape. For hvis metroens såkaldte cityring bliver til virkelighed, skaber det en unik mulighed for at undersøge de allerførste spor, københavnerne satte på kysten ved Øresund. Håbet er, at projektets arkæologiske undersøgelser skal svare på, hvor stor København egentlig var, da bisp Absalon i sin tid steg af hesten og besigtigede den by, han netop havde overtaget. Og om det virkelig kan være rigtigt, at byen vokser tifold på blot hundrede år, efter Absalon slår sig ned i København

Udsendelsen er fra 13-01-2007

Fra DR Arkiv

Der er dukket 20 skeletter op fra jorden under Rådhuspladsen. De skrøbelige knogler tilhører kvinder, mænd og børn, der levede for omkring 1.000 år siden, og som arkæologerne vurderer er de første københavnere. Museumsinspektør og arkæolog fra Københavns Museum Jane Jark Jensen

Udsendelsen er fra 21-02-2018

Fra DR Arkiv.

Gå selv på opdagelse i flere billeder, TV- og Radioudsendelser om bl.a. metroudgravningerne Her

 

Vi bygger og vi finder

 

Opdagelserne ved metroudgravningerne er dog langt fra første gang, at der er blevet gjort nye arkæologiske opdagelser på baggrund af, at der skal bygges noget nyt. Danmark er nemlig bygget på et lag af 10.000 års kulturhistorie. Overalt er der skjulte fortidsminder. Der foretages 7-800 arkæologiske udgravninger om året i forbindelse med bl.a. bygge- og anlægsarbejde, og ikke to arkæologiske udgravninger er ens.

Her kan du se en række klip og nyhedsudsendelser fra arkæologiske udgravninger igennem tiden, hvor arkæologer kæmper mod tiden, før blandt andet nye sygehuse skal opføres.

Landsbyen under hospitalet

 

En gruppe arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum er igang med at udgrave en landsby fra jernalderen. Gode bevaringsforhold gør, at genstandene der bliver gravet op, er i usædvanlig god stand. Men arkæologerne har travlt. For der hvor landsbyen har ligget skal der snart bygges et nyt hospital i Ålborg.

Fra DR Arkiv.

Udsendelsen er fra 28-04-2014

Læs mere om jernalderen Her

Skibsvraget under broen

 

Marinarkæologer udgraver et unikt skibsvrag ved opførelsen af Femern-forbindelsen. Vraget har dog været kendt længe før, men har været holdt hemmelig ved frygt for plyndring.
Skibet er højst sandsynligt et levn tilbage fra krigen hvor Danmark mistede Halland, Blekinge og Skåne.
Den 368 år gamle fregat undersøges, registreres og enkelte genstande tages op fra havbunden.

Fra DR Arkiv.

Udsendelsen er fra 23-05-2012.

Læs mere om krigen, som man mener skibet kommer fra Her

Byen under byen

 

Forhistorisk museum har fået mulighed for at grave ned til de tidligste lag af byen, da der skal bygges ny bygning blot 100 m fra domkirken. De enesteånde vikingetidsfund passer til de litterære kilder der fortæller om en Handelsby af format med forbindelser til Sjælland og Norge.

Fra DR Arkiv.

Udsendelsem er fra 23-09-1963

Læs mere om de tidligste danske byer Her

Urokserne under skoven

 

På en mark i Tønder har en landmand fundet resterne af en hel ur-okse-familie. De opsigtsvækkende knogler dukkede op, da han skulle plante en skov. Knogler som nu er i hænderne på begejstrede zoo-arkæologer. Zoologisk museum går igang med en kulstof 14 prøve for at afgøre hvor gamle urokserne er.

Fra DR Arkiv.

Udsendelsen er fra 10-10-2002

Læs mere om andre fund af urokser Her

______________________________________________

Find mange flere TV- og radioudsendelser om dansk arkæologi Her

Detektorfund


Gennem hele forhistorien er der blevet tabt eller nedgravet genstande.  De første sjældne metalfund dukker op i yngre stenalder og gradvist gennem bronzealderen og ældre jernalder, bliver fundene mere og mere almindelige. Fra yngre jernalder og frem til moderne tid er det særligt mange fund. I Danmark er det lovligt at søge med metaldetektor på de fleste arealer og siden slutningen af 1970’erne har metaldetektoren vundet stor udbredelse blandt amatørarkæologer. Dette har medvirket til at mange flere genstande kommer frem fra jorden, og viden omkring forhistorien bliver større.

 

Hvis du har interesse omkring metaldetektor og danefæ, kan du læse mere om retningslinjerne Her

 

Lille galleri af nogle de detektorfund der er blevet gjort i Danmark:

Interview med detektorfører Ove Madsen

Interview med detektorfører

 

Vi drømmer vel alle om på et tidspunkt om at finde en stor skat. Ove Madsen fra Hørning har prøvet det - og fundet en mønt, der er blandt de ti vigtigste arkæologiske fund i Danmark i 2010, samt 8 bronzealdersværd. Interview fra 2012, hvor Detektorforfører Ove Madsen fortæller om de spændende opdagelser han har gjort sig i den danske jord. Museumsinspektør Ernst Stidsing fra museum Østjylland beretter om vigtighed af detektoropdagelser, samt hvilken passion og tid der skal lægges i at være detektorfører.

udsendelsen er fra 04-01-2012

Fra DR Arkiv

Arkæologi i skolen

Uddrag fra Skolehistorie.au.dk

Det var på ingen måde noget nyt, at skoleelever skulle høre om den danske oldtid, men op mod 1900-tallet havde undervisningen især taget udgangspunkt i fortællingerne om de nordiske guder og om de store vikingesagnkonger som Hroar og Helge og Kong Skjold, og historier om fordums kongesæder i Lejre og Jelling.

Viden om den allerældste oldtid var først begyndt at blive udforsket i begyndelsen af 1800-tallet, hvor den danske oldtidsforsker C.C.J. Thomsen opfandt begreberne stenalder, broncealder og jernalder, og hans efterfølger J.J.A. Worsaae påviste, at der havde været en oldtidshistorie, som kun kunne udforskes ud fra de arkæologiske fund, og som var langt ældre end de skriftlige kilder til nordens historie.

 

 

Selvom undervisning i den allerældste historie ikke var påkrævet i skolerne, har mange børn kendt til især fund som stenøkser, der fremkom ved landbrugsarbejde på marken, og mange lærere samlede på oldtidsgenstande og havde små samlinger, der blev brugt til undervisning af eleverne.

Anskuelsestavlenerne er et eksempel på, at tavler til skolebrug tog direkte udgangspunkt i samtidens moderne videnskabelige indsigter, og at så meget som muligt blev tegnet ind på den samme tavle. Her ses både fremstilling af kanoer, hjemvendte jægere, fiskeri, flintehugning og madlavning. Tavlens genstande og klædedragter bygger nøjagtig på datidens viden og fund. Samtidig afspejler tavlerne helt tydeligt også deres samtids idealer om familieliv og arbejdsfordeling. Mænd jager, kvinder laver mad, små børn leger, og store drenge øver sig i at blive dygtige skytter – og alle er renvaskede og helt lyse i huden.

 

 

Undervisning i dag

 

I dag er undervisning om forhistorien stadigvæk en del af de 29 kanonpunkter som danske skoleelver skal have indsigt i, for at få en forståelse for kronologisk overblik og sammenhængsforståelse.

For at få en forståelse for Sten-, Bronze, Jernalder og vikingetid, bliver eleverne introduceret for eksempel til:

Kejser Augustus, Jellingstenene, Solvognen og Ertebøllekulturen