Skolens billeder af verden 

For cirka 200 år siden kunne der være op til 50-60 elever i en klasse i byskolen, læreren lod måske de dygtigste elever undervise mindre grupper og det meste var udenadslære. Udenadslære kan være brugbar hvis man skal huske uregelmæssige verber i tysk eller skal pejle sig ind på en historisk periode igennem kongerækken. Men andre emner forstås måske bedre gennem dialog og igennem sanserne. I slutningen af 1800-tallet indså man efterhånden, at skoler, lærere, pædagogik og undervisningsmidler var forældet og utidssvarende. Erhvervslivet krævede unge med indsigt i naturvidenskab og med forstand på teknik. Ikke unge, der kunne recitere udvalgte steder i bibelen. Man havde behov for unge, der havde historiekendskab og vidste noget om det samfund, de var en del af.

Forår, 1904. Kunstner: Viggo Pedersen.

Anskuelsesundervisning

Én af løsningerne var anskuelsesundervisning. Altså undervisning med anskuelse af verden som hovedformål. Tanken var, at eleverne i byen meget nemmere kunne relatere til landarbejde, hvis de så billeder at såning og høst, mærkede på de forskellige kornsorter og smagte på kernerne. Og landbobørnene forstod bedre hvad det ville sige at bo i byen, arbejde på en fabrik eller drive et erhverv hvis læreren viste dem billeder fra byen, lod små modeller af redskaber og værktøj som håndværkere brugte gå rundt i klassen og samtalede med eleverne om det de så, rørte og smagte på. Selvfølgelig kom anskuelsesundervisningen ikke ind i alle landets skoler fra den ene dag til den anden. Det tog mange år. Men tankegangen var banebrydende, fordi man nu i langt højere grad talte i øjenhøjde med skolebørnene og så dem som selvstændige individer. Anskuelsesundervisningen blev fulgt af anskuelsestavler, eller anskuelsesbilleder, som de også kaldes. Store plancher, der viste enhver tænkelig art inden for flora, fauna, erhverv, historie, religion, trafiksikkerhed og alskens andre relevante stofområder. Jeg kan også nævne alkoholens indvirkning på sindet, familielivet og ikke mindst kroppens sundhed. Det er afholdsfremmende anskuelse.

En kælder fuld af tavler

Og hvorfor fortæller jeg denne historie om anskuelsesundervisning og anskuelsestavler i slutningen af 1800-tallets Danmark? Fordi jeg sammen med mine kolleger på projektet skolehistorie.au.dk, formidler og bevarer en samling på over 12.000 anskuelsestavler, indsamlet igennem mere end 100 år af det hedengangne Dansk Skolemuseum. Det skolemuseum som min arbejdsplads, biblioteket på DPU, som nu hedder AU Library, Emdrup, er udsprunget af. Biblioteket har, foruden Dansk Skolemuseum, blandt andet heddet Statens Pædagogiske Studiesamling og Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Trods navneforandringerne har biblioteket altid haft fokus på pædagogik og læring. Igennem de sidste ti år har vi arbejdet for bevaringen af tavlerne, af skolehistoriske genstande og skolefotos.

Vi fortæller skolehistorier på tekst, lyd og i billeder. Vores konservator reparerer og udruller gamle tavler, som har stået hengemt på lofter og i kældre i halve århundreder. Og ude i lyset fortæller de historier om engagerede lærere, der tegnede deres egne tavler, om skolepolitikere, der ansatte kunstnere til at male de tavler, som skulle ud på landets skoler – for kun det bedste var godt nok – og om en pædagogik, der både ville nå børnene i øjenhøjde, men så sandelig også ville fortælle dem hvad der var op og ned på verden. Det er de historier, vi fortæller. Du kan læse og se dem her: www.skolehistorie.au.dk.